Bliv klar til at overtage familievirksomheden

Seminar og rådgivning for næste generation af ejerledere  

Når du, som den næste generation i din familievirksomhed, står overfor at overtage roret, skal du ikke alene håndtere din kommende rolle som ejerleder med alt, hvad det indebærer af ansvar for drift, udvikling og økonomi. Du skal også navigere i familiære dynamikker og forventninger.  

At finde balancen mellem traditioner og fornyelse er afgørende for at sikre virksomhedens – og din egen – succes. 

I samarbejde med BDO’s rådgivere bliver du bedre rustet til at tage aktiv del i ledelsen og driften af din familievirksomhed. På vores seminar for næste generation af ejerledere får du nødvendig viden om din rolle som aktionær, og du introduceres til et netværk af andre, som står i en lignende situation. Du får hjælp og vejledning til, hvad du skal være opmærksom på for at kunne lede familievirksomheden sikkert og succesfuldt ind i fremtiden. 

 

Sikker start i din nye rolle

At være medejer af og/eller lede en familievirksomhed er en unik rejse med enestående muligheder og betydningsfuldt ansvar.  

Som en del af den unge generation står du over for udfordringen at fortsætte familiearven, samtidig med at du skal finde din egen plads og stemme i virksomheden. Hos BDO forstår vi denne kompleksitet og arbejder målrettet for at gøre din rejse så sikker og smidig som muligt.

Som deltager på BDO’s Next Gen-seminar får du:  

    • Læring og viden: Som ny medejer er der meget at lære – fra strategisk planlægning til forståelsen af regnskaber og ejeraftaler. Samarbejdet med BDO giver dig adgang til en struktureret og praktisk læringsoplevelse. 
    • Individuel vejledning og mentorskab: Du får mulighed for at modtage personlig vejledning fra erfarne eksperter, der forstår de unikke udfordringer, du står overfor. 
    • Stærkt netværk af ligesindede: BDO skaber muligheder for at møde og netværke med andre unge medejere, som deler lignende erfaringer og udfordringer i rollen som ny aktionær. Et fællesskab og en værdifuld platform for udveksling af idéer, støtte og samarbejde.
    • Helhedsorienteret forståelse: En dybdegående forståelse af både de økonomiske, juridiske og personlige aspekter af et ejerskab.  
    • Langsigtet successionsplanlægning: BDO støtter dig i at forstå og forberede dig på succession og langsigtet planlægning. Det sikrer, at du kan fortsætte med at bygge på den succes, dine forældre har skabt, samtidig med at du lægger fundamentet for fremtidige generationer.
Hvorfor BDO?

Hvorfor BDO?

Med mange års erfaring i rådgivning af familievirksomheder bringer BDO dyb indsigt og forståelse til bordet. Du får altid rådgivning og støtte, der er skræddersyet til dine og din familievirksomheds behov. Vores tilgang er personlig og proaktiv, hvilket betyder, at vi ikke kun reagerer på dine nuværende behov, men også forudser og hjælper dig med at navigere i fremtidige behov.

Det siger vores tidligere deltagere 

(Det er autentiske udtalelser fra vores første NGA afholdelse):  

Jeg blev klar over, at der var punkter i vores generationsskifte, jeg ikke var opmærksom på. Jeg har indgået gældsbrev m.m. uden præcis at kende konsekvensen. Mine to søstre og jeg måtte i al hast 'købe' os adgang til familiens Holdingselskab forud for et salg af fabrikken.
Det hele var utrolig lærerigt. Jeg fik en meget større forståelse for, hvad jeg skal kigge efter i vores regnskab. Det mest lærerige har været at bruge viden fra seminaret til at formulere konkrete spørgsmål om generationsskiftet til min familie, så vi har lettere ved at åbne dialogen om, hvad det vil sige at være aktionær i vores virksomhed. Derudover var det en spændende setting og dejligt at møde andre unge, der står med de samme spørgsmål og har været igennem de samme processer.

Rådgivning til alle livets faser

Når du tager del i en familiejet virksomhed, vil du livet igennem opleve forskellige faser, som på hver deres måde kan påvirke dig og din rolle i familien og i forretningen. 

Vi tilpasser vores ydelser til og guider dig bedst igennem disse livsfaser. Altid med øje for både familien og forretningen. Herunder har vi listet nogle af de livsfaser, som du og din familie skal have særlig opmærksomhed.

Kontaktpersoner

Kontakt os eller din lokale revisor for at høre mere