Pernille Nielherdt Kjerulff
Der er krav om, at en uddannet bæredygtighedsrevisor skal afgive en erklæring på bæredygtighedsrapporteringen med begrænset sikkerhed. I BDO har vi sikret, at vi har de fornødne bæredygtighedsrevisorer, og vi står klar til at støtte virksomheder i deres rejse mod mere ansvarlig og bæredygtig forretningspraksis ved at tilbyde pålidelige og transparente revisorerklæringer på bæredygtighedsrapporter.
Udover den obligatoriske revisorerklæring er der også mange virksomheder, som vælger en frivillig erklæring. Erklæringerne kan eksempelvis afgives på klimaregnskaber samt forskellige typer af ISAE erklæringer.
De primære årsager til at vælge en revisorerklæring er:
Øget troværdighed og uafhængig Verifikation
En revisorerklæring leveres af en uafhængig tredjepart, hvilket giver en objektiv vurdering af virksomhedens bæredygtigheds oplysninger. Dette øger troværdigheden og pålideligheden af rapporteringen blandt interessenter, investorer og offentligheden.
Forbedret gennemsigtighed, nøjagtighed og pålidelighed
Revisorerklæringen sikrer, at de rapporterede data er nøjagtige og pålidelige. Dette reducerer risikoen for fejl, unøjagtigheder eller vildledende oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen.