Fonde og foreninger fylder meget i Danmark. Langt de fleste danskere er medlem af en eller flere foreninger, og fondsmidler søges vidt og bredt.

Både fonde og foreninger er selskabsformer, der med fordel kan anvendes i specifikke situationer.

Hvad definerer fonde og foreninger?

Generelt tales der om erhvervsdrivende eller ikke-erhvervsdrivende fonde eller foreninger. For begge er der pligt til at aflægge årsregnskab.

Derudover skal fonde overholde følgende krav:

Der skal være en varig, uigenkaldelig formue.
Fonden skal have ét eller flere bestemte formål.
Der skal være en selvstændig, uafhængig ledelse.
Erhvervsdrivende fonde skal have en grundkapital på minimum 300.000 kr. Ikke-erhvervsdrivende fonde skal ved stiftelsen have aktiver for minimum 1 mio. kr.

En formue af varig karakter handler om, at der skal være værdier for et defineret beløb i fonden/foreningen igennem hele dens levetid. Formålet skal fastsættes ved stiftelsen, og uafhængighed medfører blandt andet, at en passende andel af bestyrelsesmedlemmerne skal have den nødvendige uafhængighed og selvstændighed i forhold til fondens stiftere og væsentlige bidragsydere.

Valget mellem fonde og foreninger – eller en helt anden selskabsform - kræver indsigt i hvilke fordele og ulemper, det kan indebære såvel som de fondsretslige, skatte- og regnskabsmæssige konsekvenser.

Fonde

Fonde i Danmark kan have mange forskellige formål. Det kan ud over erhvervsmæssige formål fx også tælle støtte til kulturlivet, forskning eller studerende. Formålet skal indskrives i fondens vedtægter.

Hvad kræver det at etablere en erhvervsdrivende fond?

For erhvervsdrivende fonde er vedtægten det mest centrale dokument, da det er et udtryk for stifters vilje og hensigter med fonden. Vedtægten fastlægger fondens formål, aktiviteter, ledelsesforhold og uddelinger. Fonden skal ved stiftelsen have en egenkapital på minimum 300.000 kr. (kaldet grundkapitalen). Grundkapitalen kan ikke anvendes til uddelinger, medmindre det godkendes af Erhvervsstyrelsen.

Fonden skal have erhvervsmæssig drift af et vidst omfang, herunder evt. via datterselskaber. Fondens årsrapport skal aflægges efter årsregnskabsloven, og der er revisionspligt.

Skattemæssige forhold

Der findes en række særregler og en særlig skattepraksis for fonde og foreninger, der løbende ændrer sig. Af særlige forhold kan nævnes:

Behandling af skattemæssige underskud.

Fradragsretten for uddelinger (såvel interne som eksterne uddelinger) kontra driftsomkostninger.

Fradragsretten for uddelinger til almennyttige eller almenvelgørende formål kontra andre formål.

Særlige regler for skattemæssige hensættelser.

Datterselskabers brug af en særlig transparensregel (mulighed for skattemæssigt fradrag i datterselskab for uddelinger eller hensættelser til uddelinger i moderfonden).

Efterbeskatning af ubenyttede henlæggelser.

Gaver og arv til fonde.

Indberetning og beskatning af modtager.

Foreninger

Foreningslivet er det sociale omdrejningspunkt for mange danskere. Nye foreninger kommer hele tiden til. Hvis de opnår succes, kan det betyde, at der er behov at opgradere inden for skat og regnskab. Andre foreninger starter som erhvervsmæssige.

Det er en forenings aktiviteter, der afgør, om foreningen skal registreres hos Erhvervsstyrelsen og have et cvr-nummer. En forening, der har erhvervsmæssig indkomst, er normalt skattepligtig.

De særlige skattemæssige udfordringer er især:

Er der skattemæssigt tale om en forening eller et interessentskab?

Har foreningen alene omsætning med medlemmer?

Har foreningen erhvervsmæssig virksomhed?

Hvilke indtægter er skattefri for foreningen?

Har foreningen et almennyttigt eller almenvelgørende formål?

Kan foreningen fritages for oplysningspligten (selvangivelsespligten)?

Er foreningen omfattet af fondsbeskatningsloven?

Hvad definerer fonde og foreninger?

Fonde

Hvad kræver det at etablere en erhvervsdrivende fond?

Skattemæssige forhold

Foreninger

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om seneste nyt fra BDO