Hovedaktionærforhold

Vidste du, at der siden indkomståret 2019 har været krav om, at alle hovedaktionærer skal oplyse om de specifikke transaktioner, de har med deres selskaber? Pligten gælder også for nærtstående såsom hovedaktionærens børn og ægtefælle. Overholdes reglerne ikke, kan det føre til bøder.  

For bedst at sikre virksomheden, dig og dine nærmeste - både i dag og i fremtiden - er der mange flere forhold, du skal være opmærksom på. Som virksomhedsejer/hovedaktionær bør du også være opmærksom på ejerstruktur, testamente, ægtepagter, fremtidsfuldmagter og begunstigelseserklæringer.  

Beslutninger herom kan nemlig have stor indflydelse på dine egne og dine nærmestes skatteforhold og økonomi i dag og i fremtiden. 

Vi har eksperter inden for alle områder af hovedaktionærforhold og fremtidssikring af dine aktiver, herunder skatte- og arvemæssige forhold. Vi står klar til at rådgive dig, så du kan have ro i sindet og få de bedst mulige resultater. 

Ejerforhold  

Mange danske virksomheder er underlagt et lovkrav om at registrere forskellige ejerforhold i et offentligt ejerregister. Det sker ud fra et ønske om øget gennemsigtighed.  

Der er tale om to forskellige ejergrupper: legale ejere og reelle ejere. 

Legale ejere er individer, organisationer eller virksomheder, der har minimum 5 % ejerskab eller stemmer i en given virksomhed. Reelle ejere er personer, der har minimum 25 % ejerskab, stemmer eller anden form for afgørende kontrol over virksomheden. Det kan fx være retten til at udpege bestyrelsesmedlemmer.  

Ejerforhold og ejerstruktur kan have stor betydning for registreringspligter, regnskabskrav og andre påbud< – som fx krav om, at der skal handles på armslængde vilkår - samt beskatning af virksomhedsdriften.  

Er den nuværende ejerstruktur optimal og fleksibel? Denne slags spørgsmål står vi klar til at svare dig på.  

Testamente 

Et testamente kan medvirke til at skabe ro i en svær tid for dine pårørende. Det gælder også i forhold til den arvemæssige fordeling af en virksomhed.  

Med et testamente kan ejerandele og den bestemmende indflydelse fordeles i familien således, at virksomheden kan blive drevet videre bedst muligt. Uden et testamente er det arveloven, som bestemmer, hvordan en arv fordeles. Dette medfører fx, at der kan opstå situationer, hvor en arv fra en far til et barn går videre til barnets mor, hvis barnet dør uden at efterlade sig livsarvinger. Dette gælder selvom barnets forældre var skilt, da faren dør. Et manglende eller mangelfuldt testamente kan betyde, at virksomheden ikke kan drives videre, som du ønsker.

Ægtepagter  

Går du og din ægtefælle fra hinanden, kan det få vidtrækkende konsekvenser for virksomheden. Ved skilsmisse kan der nemlig opstå situationer, hvor ejerskabet af virksomheden skal fordeles mellem jer.  

Ved ægteskab indgår en virksomhed automatisk som en del af et formuefællesskab. Ved skilsmisse skal formuen - og det vil også sige virksomheden - derfor deles imellem jer. Tilsvarende gælder ved din død, at virksomheden som udgangspunkt skal deles mellem din ægtefælle og dine livsarvinger. Med en ægtepagt – kombineret med et testamente - kan du sikre din virksomhed ved at gøre den til særeje.   

Der findes forskellige former for særeje. I Danmark er ægtefællebegunstiget kombinationssæreje den mest benyttede form. Det er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.  Du kan vælge at afgrænse din ægtepagt til bestemte genstande eller en procentdel.  

I alle tilfælde vil der være skatte- og afgiftsmæssige forhold, der vil ændre sig med en ægtepagt. Derfor er konkret rådgivning ofte nødvendig.  

Fremtidsfuldmagter  

En fremtidsfuldmagt giver dig mulighed for selv at udpege en person, som kan tage beslutninger på dine vegne, hvis du på grund af fx sygdom ikke er i stand til selv at træffe disse beslutninger. 

I fremtidsfuldmagten kan du bestemme, at en fuldmagtshaver kan træffe beslutninger om fx finansielle forhold, der er vigtige for din virksomheds drift eller privatøkonomien.  

Det kan også være en bestemmelse om, at en ægtefælle kan disponere over den fælles bolig med henblik på at sikre, at en alvorligt syg ægtefælle kan forblive i egen bolig længst muligt.  

En fremtidsfuldmagt kan dermed medvirke til at skabe tryghed og sikkerhed for dine nærmeste og din virksomhed, hvis du skulle blive alvorlig syg.  

Begunstigelseserklæringer  

En begunstigelseserklæring er en aftale mellem dig og dit pensionsselskab, der fastsætter, hvem der er berettiget til at modtage pensionsopsparing og forsikringssum ved din død. Uden en begunstigelseserklæring vil forsikringssum og pensionsopsparing tilfalde ”nærmeste pårørende”. Hvis du er gift, når du dør, vil din ægtefælle være nærmeste pårørende.  

Hvis du ikke er gift, men har en samlever, afhænger det af, hvornår din pensionsopsparing er oprettet, og om din samlever skal anses som nærmeste pårørende. Med en begunstigelseserklæring kan du sikre, at pengene tilfalder dem, du ønsker. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et testamente ikke kan erstatte en begunstigelseserklæring.  

Kontakt os

Jeg ønsker at blive kontaktet af BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, CVR-nr. 20222670 via e-mail og/eller telefon, og jeg er bekendt med, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med følgende privatlivspolitik (https://www.bdo.dk/da-dk/privatlivspolitik-databehandling), herunder videregivelse med henblik på at målrette vores markedsføring. Du bliver kun kontaktet én gang med henblik på bedst muligt at besvare din henvendelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om seneste nyt fra BDO

Modtag nyhedsbrev