Ole B. Sørensen
Fonde og foreninger fylder meget i Danmark. Langt de fleste danskere er medlem af en eller flere foreninger, og fondsmidler søges vidt og bredt.
Både fonde og foreninger er selskabsformer, der med fordel kan anvendes i specifikke situationer.
Hvad definerer fonde og foreninger?
Generelt tales der om erhvervsdrivende eller ikke-erhvervsdrivende fonde eller foreninger. For begge er der pligt til at aflægge årsregnskab.
Derudover skal fonde overholde følgende krav:
Der skal være en varig, uigenkaldelig formue.
Fonden skal have ét eller flere bestemte formål.
Der skal være en selvstændig, uafhængig ledelse.
Erhvervsdrivende fonde skal have en grundkapital på minimum 300.000 kr. Ikke-erhvervsdrivende fonde skal ved stiftelsen have aktiver for minimum 1 mio. kr.
En formue af varig karakter handler om, at der skal være værdier for et defineret beløb i fonden/foreningen igennem hele dens levetid. Formålet skal fastsættes ved stiftelsen, og uafhængighed medfører blandt andet, at en passende andel af bestyrelsesmedlemmerne skal have den nødvendige uafhængighed og selvstændighed i forhold til fondens stiftere og væsentlige bidragsydere.
Valget mellem fonde og foreninger – eller en helt anden selskabsform - kræver indsigt i hvilke fordele og ulemper, det kan indebære såvel som de fondsretslige, skatte- og regnskabsmæssige konsekvenser.