BDO Årsrapport 2023/24

Et regnskabsår præget af strategisk eksekvering

I regnskabsåret 2023/24 har vi eksekveret på vores nye forretningsstrategi, som blev lanceret sidste år. Mens vores strategi er dynamisk, er vores formål om at være mennesker, der hjælper mennesker med at realisere drømme uændret. Vi er og bliver en virksomhed drevet af fagligt og personligt ambitiøse mennesker, for mennesker.

Personlig trivsel og udvikling er derfor helt central for os og vores formål, da det er med til at styrke vores proaktive og hjælpende tilgang. Vi er dybt afhængige af, at vores medarbejdere har de bedste vilkår og forudsætninger for at hjælpe vores kunder. Vores medarbejdere ér og bliver vores vigtigste ressource.


Kursen er lagt: Kvalitet i alt, vi gør

Kvalitet ér og bliver fundamentet for vores evne til at rådgive og hjælpe vores kunder med at realisere deres mål, ambitioner og drømme. I regnskabsåret 2023/24 har vi derfor, som en del af vores nye forretningsstrategi, lagt et særligt fokus på kvalitetsdagsordenen. Vi vil også i fremtiden levere kvalitet i alt, vi gør.

Med afsæt i vores formål og kvalitetsdagsordenen har BDO oplevet en positiv økonomisk udvikling. Det er sket såvel via organisk vækst som opkøb. Væksten bygger videre på vores positive udvikling igennem de seneste mange år og vidner om, at vi med vores formål og nye forretningsstrategi har lagt den rigtige kurs for vores virksomhed.


Stadig det bedste af to verdener

Som revisorer er vi offentlighedens tillidsrepræsentant. Vi har et tæt samarbejde med vores kunder, og vi bruger dybdegående viden og indlevelse til at rådgive kunderne. Samtidig er vi specialister med høj faglighed og et stærkt globalt netværk, der sikrer os tilstedeværelse i mere end 166 lande. Det giver vores kunder sikkerhed for, at de altid kan vokse sig større sammen med BDO.

Vi yder i alle sammenhænge tillidsfuld, troværdig og nærværende rådgivning og med vores tilstedeværelse på kontorer overalt i Danmark, evner vi at tilbyde det bedste af to verdener gennem nærvær og faglighed.

I BDO er vi kort sagt drevet af at være ordentlige, udviklingsorienterede og indlevende. Det afsæt bruger vi, når vi rådgiver lokalt, nationalt og internationalt. Den kombination giver BDO et stærkt og konkurrencedygtigt afsæt. Hos os er det ikke enten eller – det er altid både og.



Frank Lau

BDO i tal

I regnskabsåret 2023/24 har vi realiseret en rekordhøj vækst i omsætningen på 15,3 %. Nettoomsætningen endte på 1.623 mio. kr. Vores vækst er opnået gennem stort set lige dele opkøb som organisk vækst.

Vi har i løbet af det afsluttede regnskabsår blandt andet overtaget Deloittes Kontor i Esbjerg og det lokale revisionskontor Vistisen & Lunde i Herning. Alene disse to opkøb har tilført BDO 129 nye medarbejdere og cirka 150 mio. kr. i omsætning.

Dyk ned i vores tal og udvikling

Rådgivning og service med global rækkevidde

Til forskel fra andre store internationale revisionsfirmaer er nationalt ejerskab og national ledelse fundamentet for BDO’s internationale samarbejde og netværk.

Som en del af den internationale BDO-organisation tilbyder vi vores kunder høj kvalitet inden for rådgivning, revision og regnskab på tværs af landegrænser. Vi bruger de samme kvalitetsstandarder, revisionsmetodik og værktøjer i hele den globale BDO-organisation. Vores kunder er derfor sikret den samme service og den samme høje kvalitet uanset, om de har aktiviteter i Danmark, USA, Sydafrika eller et helt fjerde land.

BDO Global giver os altså direkte adgang til ekspertviden om nationale forhold i de andre medlemslande, hvilket kommer både vores kunder og medarbejdere til gode.

Kontaktperson