Nye regler for udstationerede medarbejdere i Danmark
Nye regler for udstationerede medarbejdere i Danmark
Som led i den politiske aftale om en styrket indsats mod social dumping fra maj sidste år, vedtog Folketinget i november 2024 en række skærpelser af kravene til udstationering af udenlandske medarbejdere i Danmark.
Disse nye regler har blandt andet til formål at modvirke anvendelsen af illegal arbejdskraft, samt at udlændinge arbejder til lavere lønninger og under uacceptable forhold. Reglerne stiller i forlængelse heraf også krav til, at udenlandske tjenesteydere/arbejdsgivere, der vil udstationere tredjelandsstatsborgere til Danmark, skal uploade en kopi af en tjenesteydelsesaftale samt ansættelseskontrakter, herunder eventuelle udstationeringsaftaler og arbejdstilladelser for de pågældende personer til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Disse krav gælder som supplement til de oplysninger, som udenlandske arbejdsgivere allerede skal anmelde til RUT.
Der stilles også krav til, at tjenesteyderen/arbejdsgiveren skal sørge for, at de danske og udenlandske medarbejdere skal kunne fremvise gyldig legitimation til Arbejdstilsynet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) ved kontrolbesøg.
Folketinget har ligeledes vedtaget en lov, hvori der fastsættes krav til de boliger, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte. Arbejdsgivere skal efter loven sikre, at boliger, der stilles til rådighed for én eller flere ansatte i Danmark, lever op til den eksisterende standard for boliger i Danmark. Kravene omhandler bl.a. beskyttelse mod fugt, kulde og varme, adgang til dagslys, tilfredsstillende indeklima og adgang til wc, samt hvor mange personer, der må være indkvarteret i samme bolig.
Reglerne træder i kraft 1. juli 2025, og det er Arbejdstilsynet, der fører tilsyn med arbejdsgiveres overholdelse af reglerne.
Vi står klar til at hjælpe dig med at blive klogere på reglerne allerede i dag, og vi kan kontaktes via kontaktoplysningerne i højre side.
Der stilles også krav til, at tjenesteyderen/arbejdsgiveren skal sørge for, at de danske og udenlandske medarbejdere skal kunne fremvise gyldig legitimation til Arbejdstilsynet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) ved kontrolbesøg.
Krav til boligforhold
Folketinget har ligeledes vedtaget en lov, hvori der fastsættes krav til de boliger, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte. Arbejdsgivere skal efter loven sikre, at boliger, der stilles til rådighed for én eller flere ansatte i Danmark, lever op til den eksisterende standard for boliger i Danmark. Kravene omhandler bl.a. beskyttelse mod fugt, kulde og varme, adgang til dagslys, tilfredsstillende indeklima og adgang til wc, samt hvor mange personer, der må være indkvarteret i samme bolig.Reglerne træder i kraft 1. juli 2025, og det er Arbejdstilsynet, der fører tilsyn med arbejdsgiveres overholdelse af reglerne.