Koncerninterne udlån - vær opmærksom på moms og lønsum

Koncerninterne udlån er økonomisk virksomhed

Dette udgangspunkt er nu blevet radikalt ændret, idet Skatterådet som nævnt klart tilkendegiver, at udlåning af midler mod betaling af renter udgør levering mod vederlag foretaget af en afgiftspligtig person og dermed økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Det er Skatterådets opfattelse, at det er underordnet for vurderingen af, om der er tale om økonomisk virksomhed, hvorvidt udlånene er udtryk for en egentlig momsfri driftsaktivitet, eller om der i stedet er tale om en finansiel momsfri bitransaktion – det afgørende er i den henseende, at der udlånes midler mod betaling af renter.

Udlånene er i begge tilfælde altså efter Skatterådets opfattelse omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a

Hvorfor er det vigtigt?

At det ikke er helt ligegyldigt om udlånene kvalificeres som en egentlig momsfri driftsaktivitet, eller i stedet som en finansiel bitransaktion ses i påvirkningen af fradragsretten hos selskabet, der udlåner midlerne.

Hvis en udlånsaktivitet kvalificeres som en egentlig driftsaktivitet, vil fradragsretten for fællesomkostninger i det udlånende selskab blive påvirket, jf. ML § 38, stk. 1. Fradraget skal opgøres efter en omsætningsfordeling.

Hvornår er et udlånsforhold en finansiel bitransaktion?

Ovenstående leder naturligt til det næste spørgsmål, som er, hvornår kan et udlånsforhold anses for en finansiel bitransaktion?

Praksis følger mest af alt af EU-domstolens afgørelse, C-77/01, EDM, hvor domstolen slog fast, at et holdingselskabs årlige ydelse af lån til de selskaber, hvori det besidder kapitalandele skal anses for finansielle bitransaktioner, hvis disse transaktioner kun indebærer en yderst begrænset anvendelse af varer eller ydelser, for hvilke der skal betales moms. 

Skatterådets bindende svar gør denne tolkning særdeles svær og en lang række danske koncerner vil formentligt være nødt til at justere deres fortolkninger eller få afklaring via nye anmodninger om bindende svar.

Da størrelsen af de indtægter, som genereres via de koncerninterne udlån, ikke i sig udelukker konklusionen om en finansiel bitransaktion, så er der en temmelig stor sandsynlighed for at mange koncerninterne lån vil være omfattet af denne kvalifikation.

Lønsumsafgift

Skatterådet fastslår i afgørelsen, at idet udlånene er udtryk for økonomisk virksomhed – nærmere bestemt aktivitet omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, så følger det af LAL § 1, stk. 1, at der skal betales lønsumsafgift, såfremt afgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr.

Skatterådet hæfter sig særligt ved, at de aktiviteter, der er oplistet som fritaget for lønsumsafgift i LAL § 1, stk. 2 er udtømmende og omfatter ikke finansielle bitransaktioner.

Skatterådet forholder sig ikke til, hvilken metode Spørger i sagen skal anvende, men typisk vil man ende i metode 4, men det kan ikke udelukkes, at enkelte koncerner rammes af den store hammer og den høje sats efter metode 2. 

Anvendelse af metode 2 fordrer naturligvis, at der er tale om en hovedaktivitet. Og vi forudser, at det må forventes, at Skattestyrelsen vil granske dette meget nøje – herunder også om noget, der efter momsloven anses for en bitransaktion, efter lønsumsafgiftsloven kan anses for en hovedaktivitet alene på grund af beløbets størrelse.

Forholdet til holdingaktiviteter

Ud over at forholde sig til, hvorvidt de koncerninterne udlån udgør økonomisk virksomhed, der fordrer betaling af lønsumsafgift, så siger afgørelsen også, at der i forhold til momsfradrag for generalomkostninger fortsat (naturligvis) skal tages højde for, hvis det udlånende selskab ejer aktier eller anparter i de øvrige koncernforbundne selskaber.

Virksomheder har i udgangspunktet ret til momsfradrag af indkøbte varer og ydelser i det omfang varerne eller ydelserne skal bruges til virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Et holdingselskab, hvis eneste aktivitet er at købe og besidde aktier, driver ikke økonomisk virksomhed og har derfor ikke ret til momsfradrag. Leverer dette holdingselskab derimod fx administrationsydelser til sine datterselskaber, vil holdingselskabet have en momspligtig aktivitet, som kan begrunde en fradragsret, idet selskabet i så fald anses for at gribe ind i administrationen af datterselskabet.

Har et holdingselskab flere datterselskaber, men leverer selskabet kun ydelser til nogle af disse, vil holdingselskabet kun have en delvis fradragsret for købsmomsen af fællesomkostninger, som opgøres efter et skøn, jf. ML § 38, stk. 2

Det kan derfor blive afgørende for momsfradragsretten for fællesomkostninger, om selskabet ejer et eller flere datterselskaber, og om der foretages den nødvendige indgriben i disse selskaber (momspligtig levering af varer/ydelser og bestemmende indflydelse).

Foretages der den nødvendige indgriben i alle datterselskaber, vil adgangen til fradragsret for fællesomkostninger ikke blive berørt af ML § 38, stk. 2.

Er der derimod tale om, at der kun for visse selskaber er den nødvendige indgriben, vil fradragsretten for fællesomkostninger – uagtet, at udlånene udgør finansielle bitransaktioner og derved ikke berører adgangen til fradragsret efter ML § 38, stk. 1 – alligevel blive begrænset efter ML § 38, stk. 2.

Skulle der være tale om, at fradragsretten bliver begrænset efter begge bestemmelser, fastslår afgørelsen (endnu en gang), at man først laver skønnet efter ML § 38, stk. 2 og herefter anvender omsætningsfordelingen efter ML § 38, stk. 1.