Virksomheders fradrag for lønudgifter
Virksomheders fradrag for lønudgifter
Hurra for Højesteret. Det har landets virksomheder grund til at sige, efter at retten netop har fastslået, at virksomhederne har fradrag for udgifter til løn, uanset hvad medarbejderne laver i arbejdstiden.
Sidste år blev der indgået en aftale mellem fem store virksomheder – Danfoss, Danske Bank, Netcompany, DSB og Salling Group - på den ene side og InterForce, der er en organisation tilknyttet forsvarskommandoen, på den anden side. Aftalen indebærer, at medarbejdere i de fem virksomheder får fem årlige fridage med løn til at gøre tjeneste i Forsvaret eller Beredskabet. Se mere herom i denne artikel fra Kristeligt Dagblad.
Aftalen er et eksempel på en trend, hvor flere og flere virksomheder ikke bare tillader, men ligefrem opfordrer deres ansatte til at arbejde frivilligt i en god sags tjeneste i arbejdstiden og med fuld løn, såkaldt Corporate Volunteering. Arbejdet kan bestå i alt fra lektiehjælp til frivilligt arbejde på fx Roskilde Festival og er en måde, hvorpå virksomhederne kan engagere sig i socialt arbejde.
Skattefradrag for lønudgifter
Næppe mange har tænkt på, at sådanne tiltag kan rumme en skattemæssig vinkel, men det har de faktisk haft. Skattestyrelsen har nemlig i en langstrakt sag mod Realdania - der er en filantropisk forening, hvis formue på mere end 25 mia. kr. stammer fra salget af Realkredit Danmark til Danske Bank i år 2000 - forsøgt at få fastslået, at foreningen ikke har fradrag for den andel af sine lønudgifter, der kan henføres til dens velgørende aktiviteter. Styrelsen har argumenteret med, at der kun er fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter, hvilket i styrelsens optik skal forstås som løn vedrørende indkomstskabende aktiviteter.
Skattestyrelsen vandt i Landsskatteretten, men tabte sidste år i Østre Landsret, og nu også i Højesteret, hvis dom du kan læse her.
Højesteret fastslog, at der ikke var grundlag for den indskrænkende fortolkning, som Skattestyrelsen havde lagt til grund. Det afgørende for fradragsretten er, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, hvilket ifølge lovforarbejderne skal forstås som udgifter, som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som langt sigt. En forudsætning for fradrag er desuden, at udgiften er afholdt i virksomhedens interesse.
Højesteret fastslog tillige, at de lønudgifter, som Realdania havde afholdt for at opfylde sit uddelingsformål, angik en aktivitet, der var en integreret del af foreningens virksomhed, som tillige bestod i blandt andet investeringsvirksomhed. Da lønudgifterne vedrørende uddelingsaktiviteterne var afholdt i foreningens interesse i at opfylde sit formål, og da de understøttede driften af foreningens samlede virksomhed, var der tale om fradragsberettigede erhvervsmæssige lønudgifter.
Dommens betydning
Dommen har selvsagt i første række betydning for Realdania og for andre fonde og foreninger med velgørende aktiviteter.
Dommen har imidlertid også betydning for de virksomheder, der giver medarbejderne fri med løn til at arbejde frivilligt i arbejdstiden. Var Højesteret nået frem til et andet resultat, ville disse virksomheder kunne se frem til et betydeligt administrativt besvær med at udskille lønnen under sådant arbejde, idet Skattestyrelsen i så fald utvivlsomt ville have hævdet, at denne løn ikke var fradragsberettiget, da den ikke vedrører en indkomstskabende aktivitet. Det argument kan styrelsen nu ikke længere bruge.
Aftalen er et eksempel på en trend, hvor flere og flere virksomheder ikke bare tillader, men ligefrem opfordrer deres ansatte til at arbejde frivilligt i en god sags tjeneste i arbejdstiden og med fuld løn, såkaldt Corporate Volunteering. Arbejdet kan bestå i alt fra lektiehjælp til frivilligt arbejde på fx Roskilde Festival og er en måde, hvorpå virksomhederne kan engagere sig i socialt arbejde.
Skattefradrag for lønudgifter
Næppe mange har tænkt på, at sådanne tiltag kan rumme en skattemæssig vinkel, men det har de faktisk haft. Skattestyrelsen har nemlig i en langstrakt sag mod Realdania - der er en filantropisk forening, hvis formue på mere end 25 mia. kr. stammer fra salget af Realkredit Danmark til Danske Bank i år 2000 - forsøgt at få fastslået, at foreningen ikke har fradrag for den andel af sine lønudgifter, der kan henføres til dens velgørende aktiviteter. Styrelsen har argumenteret med, at der kun er fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter, hvilket i styrelsens optik skal forstås som løn vedrørende indkomstskabende aktiviteter.
Skattestyrelsen vandt i Landsskatteretten, men tabte sidste år i Østre Landsret, og nu også i Højesteret, hvis dom du kan læse her.
Højesteret fastslog, at der ikke var grundlag for den indskrænkende fortolkning, som Skattestyrelsen havde lagt til grund. Det afgørende for fradragsretten er, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, hvilket ifølge lovforarbejderne skal forstås som udgifter, som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som langt sigt. En forudsætning for fradrag er desuden, at udgiften er afholdt i virksomhedens interesse.
Højesteret fastslog tillige, at de lønudgifter, som Realdania havde afholdt for at opfylde sit uddelingsformål, angik en aktivitet, der var en integreret del af foreningens virksomhed, som tillige bestod i blandt andet investeringsvirksomhed. Da lønudgifterne vedrørende uddelingsaktiviteterne var afholdt i foreningens interesse i at opfylde sit formål, og da de understøttede driften af foreningens samlede virksomhed, var der tale om fradragsberettigede erhvervsmæssige lønudgifter.
Dommens betydning
Dommen har selvsagt i første række betydning for Realdania og for andre fonde og foreninger med velgørende aktiviteter.
Dommen har imidlertid også betydning for de virksomheder, der giver medarbejderne fri med løn til at arbejde frivilligt i arbejdstiden. Var Højesteret nået frem til et andet resultat, ville disse virksomheder kunne se frem til et betydeligt administrativt besvær med at udskille lønnen under sådant arbejde, idet Skattestyrelsen i så fald utvivlsomt ville have hævdet, at denne løn ikke var fradragsberettiget, da den ikke vedrører en indkomstskabende aktivitet. Det argument kan styrelsen nu ikke længere bruge.