Skattestyrelsen udveksler TP-oplysninger med andre lande
Skattestyrelsen udveksler TP-oplysninger med andre lande
Vi har for nylig assisteret en virksomhed, som Skattestyrelsen – på baggrund af oplysninger fra de amerikanske skattemyndigheder – mente havde afgivet urigtige TP-oplysninger. Det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet.
Danske koncerner og danske selskaber, der indgår i udenlandske koncerner, skal efter særlige regler hvert år uopfordret indsende dokumentation til Skattestyrelsen for deres interne afregningspriser, såkaldt TP-dokumentation. Indsendelsen skal ske senest 60 dage efter indberetningen af indkomsten for et givet år (selvangivelsesfristen). Selskaber med kalenderårsregnskaber skal derfor indsende deres dokumentation for indkomståret 2023 senest den 30. august 2024.
En TP-dokumentation består i første række dels af en Master File og dels af en Local File. Begge dele skal indsendes hvert år. Den første har karakter af en slagsfællesdokumentation og skal indeholde en overordnet beskrivelse af koncernen og dennes interne transaktioner samt vilkårene for disse. Den lokale dokumentation beskriver kun de forhold, som gælder for det enkelte selskab. Det centrale i enhver TP-dokumentation er ikke beskrivelsen af de koncerninterne transaktioner, men derimod kravet om dokumentation for, at disse sker på armslængdevilkår. Noget som kan være ganske ressourcekrævende at udarbejde.
Multinationale koncerner med en konsolideret omsætning på 5,6 mia. kr. eller mere skal derudover indgive en såkaldt CbC-rapport, der er en standardiseret og skematisk rapport om koncernens økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden.
En dansk virksomhed modtog for nylig et brev fra Skattestyrelsen, hvori styrelsen gjorde gældende, at selskabet havde udfyldt sit oplysningsskema forkert ved i dette at angive, at det på grund af sin størrelse kun var omfattet af reglerne om begrænset dokumentationspligt.
Styrelsen anførte i brevet, at det af koncernens CbC-rapport – som var indsendt til de amerikanske skattemyndigheder – fremgik, at koncernen havde mere end 250 ansatte, hvorfor det danske selskab var forpligtet til at indsende fuld TP-dokumentation.
I brevet oplyste Skattestyrelsen dernæst, at manglende opfyldelse af oplysningspligten som udgangspunkt sanktioneres med en bøde på minimum 250.000 kr. – uanset virksomhedens størrelse – mens manglende eller utilstrækkelig TP-dokumentation straffes med en bøde på minimum 125.000 kr. I begge tilfælde pr. år. Ud fra de konkrete omstændigheder ville en samlet bøde i princippet kunne beløbe sig til 2 mio. kr.
Så galt gik det heldigvis ikke. I den sidste ende henlagde Skattestyrelsen sagen, da det kunne påvises, at det danske selskab ikke var undergivet bestemmende indflydelse af noget andet selskab end sit danske holdingselskab. Den til de amerikanske skattemyndigheder indgivne CbC-rapport var derfor enten fejlbehæftet eller fejllæst af Skattestyrelsen.
Sagen er et godt eksempel på, at en stigende del af Skattestyrelsens kontrolarbejde udspringer af kontroloplysninger fra udlandet. I dette tilfælde en CbC-rapport indgivet til skattemyndighederne i USA.
I det konkrete tilfælde overlod virksomheden det til os at stå for korrespondancen og drøftelserne med Skattestyrelsen. Det er en fremgangsmåde, som vi anbefaler i alle tilfælde, hvor Skattestyrelsen henvender sig til en virksomhed om TP-dokumentation. Ikke fordi virksomhederne ikke selv kan gøre det, men fordi det ved besvarelsen ofte er en stor fordel at have et detaljeret kendskab til skattereglerne, hvilket virksomhederne sjældent har.
En TP-dokumentation består i første række dels af en Master File og dels af en Local File. Begge dele skal indsendes hvert år. Den første har karakter af en slagsfællesdokumentation og skal indeholde en overordnet beskrivelse af koncernen og dennes interne transaktioner samt vilkårene for disse. Den lokale dokumentation beskriver kun de forhold, som gælder for det enkelte selskab. Det centrale i enhver TP-dokumentation er ikke beskrivelsen af de koncerninterne transaktioner, men derimod kravet om dokumentation for, at disse sker på armslængdevilkår. Noget som kan være ganske ressourcekrævende at udarbejde.
Multinationale koncerner med en konsolideret omsætning på 5,6 mia. kr. eller mere skal derudover indgive en såkaldt CbC-rapport, der er en standardiseret og skematisk rapport om koncernens økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden.
Den konkrete sag
En dansk virksomhed modtog for nylig et brev fra Skattestyrelsen, hvori styrelsen gjorde gældende, at selskabet havde udfyldt sit oplysningsskema forkert ved i dette at angive, at det på grund af sin størrelse kun var omfattet af reglerne om begrænset dokumentationspligt. Styrelsen anførte i brevet, at det af koncernens CbC-rapport – som var indsendt til de amerikanske skattemyndigheder – fremgik, at koncernen havde mere end 250 ansatte, hvorfor det danske selskab var forpligtet til at indsende fuld TP-dokumentation.
I brevet oplyste Skattestyrelsen dernæst, at manglende opfyldelse af oplysningspligten som udgangspunkt sanktioneres med en bøde på minimum 250.000 kr. – uanset virksomhedens størrelse – mens manglende eller utilstrækkelig TP-dokumentation straffes med en bøde på minimum 125.000 kr. I begge tilfælde pr. år. Ud fra de konkrete omstændigheder ville en samlet bøde i princippet kunne beløbe sig til 2 mio. kr.
Så galt gik det heldigvis ikke. I den sidste ende henlagde Skattestyrelsen sagen, da det kunne påvises, at det danske selskab ikke var undergivet bestemmende indflydelse af noget andet selskab end sit danske holdingselskab. Den til de amerikanske skattemyndigheder indgivne CbC-rapport var derfor enten fejlbehæftet eller fejllæst af Skattestyrelsen.
Kommentar
Sagen er et godt eksempel på, at en stigende del af Skattestyrelsens kontrolarbejde udspringer af kontroloplysninger fra udlandet. I dette tilfælde en CbC-rapport indgivet til skattemyndighederne i USA. I det konkrete tilfælde overlod virksomheden det til os at stå for korrespondancen og drøftelserne med Skattestyrelsen. Det er en fremgangsmåde, som vi anbefaler i alle tilfælde, hvor Skattestyrelsen henvender sig til en virksomhed om TP-dokumentation. Ikke fordi virksomhederne ikke selv kan gøre det, men fordi det ved besvarelsen ofte er en stor fordel at have et detaljeret kendskab til skattereglerne, hvilket virksomhederne sjældent har.