Skat varsler kontrol af fradrag for udviklingsomkostninger
Skat varsler kontrol af fradrag for udviklingsomkostninger
Skattestyrelsen har sendt brev til en række virksomheder, der har brugt de særlige regler for forsøgs- og forskningsudgifter. I brevet oplyser styrelsen, at der efter 1. juli 2024 vil blive foretaget stikprøvekontrol af sådanne fradrag.
For at give danske virksomheder et incitament til at forske og udvikle har vi siden 2018 haft særlige regler for den skattemæssige behandling af udviklingsomkostninger. Særreglen har for det første bestået i, at virksomhederne kan fradrage et større beløb end deres faktiske udgifter – aktuelt med 108 %. For det andet ved, at virksomheder med underskud kan få udbetalt et beløb svarende til skatteværdien af deres udviklingsomkostninger – en såkaldt skattekredit.
Sidstnævnte – altså muligheden for udbetaling af negativ skat – har haft stor betydning for en række startups, for hvem skattekreditten har udgjort en velkommen finansieringskilde. Ekstrafradraget har derimod som udgangspunkt kun væsentlig betydning for overskudsgi-vende virksomheder med meget betydelige udviklingsomkostninger. Se mere herom i denne artikel.
I betragtning af formålet med reglerne skulle man tro, at Skattestyrelsen ved sin kontrol af virksomhedernes fradrag ville anlægge en ikke så restriktiv linje. Dette har vist sig ikke at være tilfældet. Særligt når det gælder udvikling af nye softwareløsninger – hvilket mange udviklingsprojekter handler om – har styrelsen anlagt en meget streng praksis for, hvad der i skattemæssig forstand kan anses for forsøgs- og forskningsudgifter. En praksis som Landsskatteretten og domstolene i vid udstrækning har tiltrådt.
Nyligt brev
Skattestyrelsen har for ganske nylig sendt brev til omkring 100 selskaber om reglerne. Selskaberne er udvalgt, fordi de alle tidligere har foretaget fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter. Udsendelsen er ifølge styrelsen ment som en vejledning forud for selskabernes indberetning af deres indkomst for indkomståret 2023, idet ”Skattestyrelsen har erfaring med, at flere selskaber søger om fradrag, de ikke er berettiget til”.
I brevet redegøres for de krav, der ifølge Skattestyrelsen skal være opfyldt for, at et udviklingsprojekt kan kvalificeres til ekstrafradrag og/eller skattekredit. Ikke bare indholdsmæssigt, men også i forhold til dokumentation i form af projekt- og timeregnskaber. Det oplyses samtidig, at Skattestyrelsen efter den 1. juli 2024 vil foretage stikprøvekontroller blandt de selskaber, som har oplyst, at de har udgifter til forsøg og forskning.
Selvom brevet utvivlsomt er godt ment og måske skal opfattes som en advarsel mod at udfordre skæbnen, så vil nogle nok opfatte det som meget lidt positivt, fordi brevet er én lang opregning af, hvad der ikke accepteres. I vores optik havde det da også været langt bedre, hvis styrelsen tog initiativ til at finde en model for, hvordan virksomheder, der ønsker at bruge skattekreditordningen, på kort tid kan opnå en skattemæssig stillingtagen til deres projekt. En form for forhåndsvisitering, men uden at henvise virksomhederne til at søge om bindende svar, hvilket ofte tager lang tid at få.
Seneste praksis
Udsendelsen af brevet skete paradoksalt nok umiddelbart efter, at Skattestyrelsen havde tabt en sag i Landsskatteretten om skattekreditordningen. Sagen handlede om et selskab, der havde afholdt udgifter bl.a. til udvikling af en digital platform til billedbehandling. Lands-skatteretten tiltrådte – primært på baggrund af en syns- og skønserklæring – at selskabet var berettiget til en skattekredit, men hjemviste sagen til Skattestyrelsen til opgørelse af det faktiske beløb. Afgørelsen – som du kan læse her – er en fin illustration af den kæmpe bevisbyrde, som virksomhederne skal løfte i disse sager.
Sidstnævnte – altså muligheden for udbetaling af negativ skat – har haft stor betydning for en række startups, for hvem skattekreditten har udgjort en velkommen finansieringskilde. Ekstrafradraget har derimod som udgangspunkt kun væsentlig betydning for overskudsgi-vende virksomheder med meget betydelige udviklingsomkostninger. Se mere herom i denne artikel.
I betragtning af formålet med reglerne skulle man tro, at Skattestyrelsen ved sin kontrol af virksomhedernes fradrag ville anlægge en ikke så restriktiv linje. Dette har vist sig ikke at være tilfældet. Særligt når det gælder udvikling af nye softwareløsninger – hvilket mange udviklingsprojekter handler om – har styrelsen anlagt en meget streng praksis for, hvad der i skattemæssig forstand kan anses for forsøgs- og forskningsudgifter. En praksis som Landsskatteretten og domstolene i vid udstrækning har tiltrådt.
Nyligt brev
Skattestyrelsen har for ganske nylig sendt brev til omkring 100 selskaber om reglerne. Selskaberne er udvalgt, fordi de alle tidligere har foretaget fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter. Udsendelsen er ifølge styrelsen ment som en vejledning forud for selskabernes indberetning af deres indkomst for indkomståret 2023, idet ”Skattestyrelsen har erfaring med, at flere selskaber søger om fradrag, de ikke er berettiget til”.
I brevet redegøres for de krav, der ifølge Skattestyrelsen skal være opfyldt for, at et udviklingsprojekt kan kvalificeres til ekstrafradrag og/eller skattekredit. Ikke bare indholdsmæssigt, men også i forhold til dokumentation i form af projekt- og timeregnskaber. Det oplyses samtidig, at Skattestyrelsen efter den 1. juli 2024 vil foretage stikprøvekontroller blandt de selskaber, som har oplyst, at de har udgifter til forsøg og forskning.
Selvom brevet utvivlsomt er godt ment og måske skal opfattes som en advarsel mod at udfordre skæbnen, så vil nogle nok opfatte det som meget lidt positivt, fordi brevet er én lang opregning af, hvad der ikke accepteres. I vores optik havde det da også været langt bedre, hvis styrelsen tog initiativ til at finde en model for, hvordan virksomheder, der ønsker at bruge skattekreditordningen, på kort tid kan opnå en skattemæssig stillingtagen til deres projekt. En form for forhåndsvisitering, men uden at henvise virksomhederne til at søge om bindende svar, hvilket ofte tager lang tid at få.
Seneste praksis
Udsendelsen af brevet skete paradoksalt nok umiddelbart efter, at Skattestyrelsen havde tabt en sag i Landsskatteretten om skattekreditordningen. Sagen handlede om et selskab, der havde afholdt udgifter bl.a. til udvikling af en digital platform til billedbehandling. Lands-skatteretten tiltrådte – primært på baggrund af en syns- og skønserklæring – at selskabet var berettiget til en skattekredit, men hjemviste sagen til Skattestyrelsen til opgørelse af det faktiske beløb. Afgørelsen – som du kan læse her – er en fin illustration af den kæmpe bevisbyrde, som virksomhederne skal løfte i disse sager.