Mellem linjerne i regeringens iværksætterudspil

Modsat den nyligt vedtagne skattereform – den med højere beskæftigelsesfradrag og lavere topskat – som indfases over en længere årrække, jf. denne artikel, synes det at være hensigten, at langt de fleste initiativer i regeringens iværksætterudspil skal have virkning allerede fra næste år. Det viser økonomioversigten i udspillet i alle tilfælde. 

Vi forventer derfor, at der relativt hurtigt vil blive indgået en politisk aftale om tiltagene, fordi en ikrafttræden til nytår vil kræve lovbehandling straks, når Folketinget træder sammen igen. Og ud fra erfaringerne med personskattereformen, hvor der stort set ikke blev ændret et komma under lovbehandlingen, forventer vi, at det fremlagte udspil vil blive omsat til lov uden væsentlige ændringer, men måske med nogle få tilføjelser.

På skatteområdet rummer iværksætterudspillet følgende forslag:

1. Grænsen for beskatning af aktieindkomst med 27 % hæves fra 61.000 kr. til 80.000 kr. (2024-niveau). Det vil give en årlig skattelettelse på op til 2.850 kr. Det dobbelte – altså 5.700 kr. – for ægtefæller. Det sidste gælder uanset, at det måske kun er den ene ægtefælle, som har aktieindkomst. Begrebet aktieindkomst omfatter både gevinster ved salg og modtagne udbytter.
2. De udbytter, som selskaber modtager af skattefrie porteføljeaktier – det vil sige af aktier i ikke-børsnoterede selskaber, hvori det modtagne selskab har en ejerandel på under 10 % – vil blive gjort skattefrie og dermed ligestillet med gevinster ved salg af sådanne aktier. Efter de gældende regler betales der skat af 70 % af udbytter heraf. Det svarer til en skattesats på 15,4 % mod de normale 22 %.
3. Selskaber med ejerandele under 10 % i børsnoterede virksomheder vil fremover få mulighed for at vælge realisationsbeskatning af deres aktier i en periode på fem år. Det betyder, at de meget uheldige virkninger af lagerbeskatning af aktier i nynoterede selskaber, hvor kursen i starten er meget høj, men siden falder, vil kunne undgås. Se nærmere herom i sidste afsnit i denne artikel.
4. De nuværende skatteudfordringer med såkaldte ”milestone payments” ved virksomhedshandler, som efter de gældende regler i nogle tilfælde beskattes allerede i salgsåret, helt eller delvist, vil blive søgt løst ved at give mulighed for at udskyde skattebetalingen. Det fremgår ikke af udspillet, om der herved bare menes en henstandsordning.
5. De dybt urimelige regler for beskatning af ulovlige aktionærlån vil blive ændret – men formentlig kun med fremtidig virkning – så aktionæren højst kan beskattes én gang af de ulovligt hævede penge.
6. Reglerne for selskabers udnyttelse af skattemæssige underskud fra tidligere år vil blive forbedret. Et selskab med et stort skattemæssigt overskud, men med en gammel underskudssaldo, kan efter de gældende regler ikke via underskudsfremførsel nedbringe sin skattepligtindkomst til et lavere beløb end 40 % af den del af overskuddet, der overstiger et beløb på 9.457.000 kr. (2024-niveau). Sidstnævnte beløb vil nu blive forhøjet til 20 mio. kr. 
7. Lønkravet for nøglemedarbejdere på forskerskatteordningen vil blive nedsat fra 75.100 kr. til 60.100 kr. (2024-niveau) – altså med 15.000 kr.
8. Reglerne for aktieløn vil blive forenklet derved, at grænsen for, hvor mange aktier der kan gives, vil blive erstattet af et krav om en bestemt grundløn. Muligheden for at bruge en skematisk værdiansættelse af unoterede aktier vil blive undersøgt.
9. Loftet for skattekreditter – negativ skat af udviklingsomkostninger – vil blive forhøjet fra 25 mio. kr. til 35. mio. kr. Der igangsættes en undersøgelse af, om den nuværende skattemæssige definition af udviklingsomkostninger er tidssvarende.