Koncerninterne lån og mellemregninger kan føre til lønsumsafgift
Koncerninterne lån og mellemregninger kan føre til lønsumsafgift
Skatterådet har i en principiel afgørelse fastslået, at selskaber med renteindtægter af lån til koncernforbundne selskaber udenfor en momsmæssig fællesregistrering kan være forpligtede til at betale lønsumsafgift.
Lønsumsafgift er en afgift, der betales af virksomheder, der sælger momsfrie ydelser, heriblandt pengeinstitutter og finansieringsvirksomheder. Nu har Skatterådet fastslået, at selskaber, der har renteindtægter fra udlån til koncernforbundne selskaber, under visse betingelser også skal betale lønsumsafgift.
Fra det øverste holdingselskab var udlånt et beløb på 308 mio. euro til et dansk datterselskab. Heraf havde datterselskabet videreudlånt 116 mio. euro til koncernselskaber udenfor den momsmæssige fællesregistrering og 17 mio. euro til selskaber indenfor fællesregistreringen. Resten af lånet havde datterselskabet anvendt i eget regi. Udlånene skete med en markup på 0,5 %-point på renten i forhold til eksterne lån til dækning af administrative udgifter.
Om datterselskabets udlån til koncernselskaber udenfor fællesregistreringen bemærkede Skattestyrelsen, hvis indstilling blev tiltrådt af Skatterådet, at disse lån i momsmæssig forstand udgjorde en økonomisk aktivitet, som imidlertid var fritaget for moms og derfor i stedet omfattet af lønsumsafgiftsreglerne.
Da en sådan udlånsvirksomhed ikke indgår i den udtømmende opregning af aktiviteter, der i lønsumsafgiftsloven
er fritaget for afgift, var selskabet pligtig til at lade sig registrere for lønsumsafgift i det omfang lønsumsafgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. årligt. Udlånene medførte ikke nogen begrænsning i fradragsretten for moms af fællesomkostninger, da de blev anset for finansielle bitransaktioner. Du kan læse Skatterådets afgørelse her.
Der er i vores øjne noget modstridende i, at en virksomhed på en og samme tid både kan være lønsumsafgiftspligtig og samtidig have ret til fuldt momsfradrag for fællesomkostninger. Udfaldet af sagen beror således udelukkende på en meget snæver fortolkning af bestemmelsen om de typer af aktiviteter, der er fritaget for lønsumsafgift. Måske kan man gå så langt som til at sige, at der foreligger en situation, som ingen – trods den udbredte anvendelse af koncerninterne lån og mellemregninger – havde tanke på ved lønsumsafgiftslovens tilblivelse. Vi vil derfor arbejde for en ændring af praksis.
Problemet med afgørelsen er ikke så meget den lønsumsafgift, som selskaber med udlån til koncernforbundne
selskaber udenfor en fællesregistrering nu måske risikerer at skulle betale, men mere det administrative besvær, som vil være forbundet med registreringen og opgørelsen af afgiften, som i de fleste tilfælde nok vil være af begrænset størrelse.
Afgiftsgrundlaget skal opgøres efter reglerne for blandede aktiviteter – formentlig efter den såkaldte metode 4. Det vil i givet fald sige som den andel af virksomhedens lønudgifter, der skønsmæssigt kan henføres til udlånene, med tillæg af det skattemæssige overskud (renteindtægten) ved udlånet, idet der heri dog vil kunne modregnes en andel af fællesudgifter. I afgørelsen tages der ikke stilling til opgørelsen af afgiftsgrundlaget.
Sagens omstændigheder
Sagen handlede om en multinational koncern med hovedsæde i Danmark og med datterselskaber både her i landet og i udlandet. En del af de danske selskaber var omfattet af en momsmæssig fællesregistrering.Fra det øverste holdingselskab var udlånt et beløb på 308 mio. euro til et dansk datterselskab. Heraf havde datterselskabet videreudlånt 116 mio. euro til koncernselskaber udenfor den momsmæssige fællesregistrering og 17 mio. euro til selskaber indenfor fællesregistreringen. Resten af lånet havde datterselskabet anvendt i eget regi. Udlånene skete med en markup på 0,5 %-point på renten i forhold til eksterne lån til dækning af administrative udgifter.
Om datterselskabets udlån til koncernselskaber udenfor fællesregistreringen bemærkede Skattestyrelsen, hvis indstilling blev tiltrådt af Skatterådet, at disse lån i momsmæssig forstand udgjorde en økonomisk aktivitet, som imidlertid var fritaget for moms og derfor i stedet omfattet af lønsumsafgiftsreglerne.
Da en sådan udlånsvirksomhed ikke indgår i den udtømmende opregning af aktiviteter, der i lønsumsafgiftsloven
er fritaget for afgift, var selskabet pligtig til at lade sig registrere for lønsumsafgift i det omfang lønsumsafgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. årligt. Udlånene medførte ikke nogen begrænsning i fradragsretten for moms af fællesomkostninger, da de blev anset for finansielle bitransaktioner. Du kan læse Skatterådets afgørelse her.
Kommentar
Afgørelsen er under påklage til Landsskatteretten, men en kendelse herfra vil næppe foreligge før om nogle år. Skattestyrelsens offentliggørelse af afgørelsen er udtryk for, at den af styrelsen anses for gældende praksis, som virksomhederne er forpligtet til at efterleve.Der er i vores øjne noget modstridende i, at en virksomhed på en og samme tid både kan være lønsumsafgiftspligtig og samtidig have ret til fuldt momsfradrag for fællesomkostninger. Udfaldet af sagen beror således udelukkende på en meget snæver fortolkning af bestemmelsen om de typer af aktiviteter, der er fritaget for lønsumsafgift. Måske kan man gå så langt som til at sige, at der foreligger en situation, som ingen – trods den udbredte anvendelse af koncerninterne lån og mellemregninger – havde tanke på ved lønsumsafgiftslovens tilblivelse. Vi vil derfor arbejde for en ændring af praksis.
Problemet med afgørelsen er ikke så meget den lønsumsafgift, som selskaber med udlån til koncernforbundne
selskaber udenfor en fællesregistrering nu måske risikerer at skulle betale, men mere det administrative besvær, som vil være forbundet med registreringen og opgørelsen af afgiften, som i de fleste tilfælde nok vil være af begrænset størrelse.
Afgiftsgrundlaget skal opgøres efter reglerne for blandede aktiviteter – formentlig efter den såkaldte metode 4. Det vil i givet fald sige som den andel af virksomhedens lønudgifter, der skønsmæssigt kan henføres til udlånene, med tillæg af det skattemæssige overskud (renteindtægten) ved udlånet, idet der heri dog vil kunne modregnes en andel af fællesudgifter. I afgørelsen tages der ikke stilling til opgørelsen af afgiftsgrundlaget.