Kapitalinteresser i årsregnskabet
Kapitalinteresser i årsregnskabet
Afgrænsningen mellem ”kapitalinteresser” og ”andre kapitalandele” er en vanskelig regnskabsmæssig disciplin, men vigtig, fordi kapitalinteresser kan måles til indre værdi, hvilket andre kapitalandele ikke kan.
Med virkning fra 2020-regnskaber blev der indført en ny kategori af kapitalandele. Den er benævnt ”kapitalinteresser” og ligger i grænselandet mellem ”associerede virksomheder” og ”andre kapitalandele”. Samtidig med indførelsen af den nye kategori, blev definitionen for associerede virksomheder ændret, sådan at kapitalandele i disse nu skal opfylde definitionen på kapitalinteresser og dermed bliver en underkategori heraf. Ikke alle kapitalinteresser vil dog kunne anses for associerede virksomheder, fx fordi der ikke rådes over mindst 20 % af stemmerne.
Både ”kapitalinteresser” og ”andre kapitalandele” kan i årsregnskabet optages til enten kostpris eller til dagsværdi med regulering over resultatopgørelsen. Kostpris dog kun, hvis kapitalandelene ikke er optaget til handel på et aktivt marked. For ”kapitalinteresser” består der imidlertid også en tredje mulighed, idet disse også kan optages til indre værdi, ligesom andele i associerede virksomheder kan det. Brugen af indre værdi er næsten altid nemmere at bruge end dagsværdien, fordi dagsværdien kan være svær at udfinde for unoterede kapitalandele. Hvis valget af metode for måling skal ske ud fra, hvad der er nemmest i forhold til dokumentation mv., er det dog hverken indre værdi eller dagsværdi, men derimod kostpris, som vil være at foretrække.
Der skal anvendes samme praksis for alle kapitalandele inden for de enkelte kategorier. Ønskes én kapitalinteresse indregnet til indre værdi, skal samme praksis også anvendes i forhold til eventuelle andre kapitalinteresser.
En kapitalinteresse defineres som:
”En virksomheds eller en virksomheds og dennes dattervirksomheders ret over egenkapital i en anden virksomhed, når formålet med besiddelsen er at fremme virksomhedens egne aktiviteter gennem en varig tilknytning til den anden virksomhed. Ret over egenkapital i en anden virksomhed formodes at være en kapitalinteresse, når rettigheden udgør mindst 20 % af egenkapitalen i den anden virksomhed.”
Som det fremgår, er der tre centrale punkter i definitionen – nemlig retten over egenkapitalen, kravet om at besiddelsen skal fremme egne aktiviteter samt kravet om varig tilknytning.
Både ”kapitalinteresser” og ”andre kapitalandele” kan i årsregnskabet optages til enten kostpris eller til dagsværdi med regulering over resultatopgørelsen. Kostpris dog kun, hvis kapitalandelene ikke er optaget til handel på et aktivt marked. For ”kapitalinteresser” består der imidlertid også en tredje mulighed, idet disse også kan optages til indre værdi, ligesom andele i associerede virksomheder kan det. Brugen af indre værdi er næsten altid nemmere at bruge end dagsværdien, fordi dagsværdien kan være svær at udfinde for unoterede kapitalandele. Hvis valget af metode for måling skal ske ud fra, hvad der er nemmest i forhold til dokumentation mv., er det dog hverken indre værdi eller dagsværdi, men derimod kostpris, som vil være at foretrække.
Der skal anvendes samme praksis for alle kapitalandele inden for de enkelte kategorier. Ønskes én kapitalinteresse indregnet til indre værdi, skal samme praksis også anvendes i forhold til eventuelle andre kapitalinteresser.
Definition af kapitalinteresser
En kapitalinteresse defineres som:”En virksomheds eller en virksomheds og dennes dattervirksomheders ret over egenkapital i en anden virksomhed, når formålet med besiddelsen er at fremme virksomhedens egne aktiviteter gennem en varig tilknytning til den anden virksomhed. Ret over egenkapital i en anden virksomhed formodes at være en kapitalinteresse, når rettigheden udgør mindst 20 % af egenkapitalen i den anden virksomhed.”
Som det fremgår, er der tre centrale punkter i definitionen – nemlig retten over egenkapitalen, kravet om at besiddelsen skal fremme egne aktiviteter samt kravet om varig tilknytning.