|
Tilbage i tid blev virksomheders lønudgifter altid anset for en fradragsberettiget driftsomkostning i skatteregnskabet. For ca. 10 år siden begyndte Skattestyrelsen imidlertid pludselig at rejse sager, hvor der blev nægtet fradrag for helt sædvanlige lønudgifter, hvis det udførte arbejde ikke kunne relateres til erhvervelse af skattepligtig indkomst for arbejdsgiveren, fx arbejde i forbindelse med opkøb af andre virksomheder. De første af disse sager endte ved Højesteret, der i juni 2017 fastslog, at Skattestyrelsen efter de gældende regler i visse tilfælde godt kunne nægte fradrag for udgifter til løn, og at dette ikke udgjorde en praksisændring som krævede et forudgående varsel. Selvom Skattestyrelsen gik sejrrigt ud af retsopgøret, så endte sagerne - set fra virksomhedernes side - alligevel godt. Et stort flertal i Folketinget vedtog i slutningen af 2017 et lovforslag fremsat af den daværende skatteminister, der med tilbagevirkende indførte en ret for virksomhederne til generelt at fratrække lønudgifter til ansatte, uanset hvad disse er beskæftiget med. Du kan læse mere om bestemmelsen i denne artikel. Dermed skulle man tro, at der ikke længere kunne opstå tvivl om, at virksomheder normalt altid har skattefradrag for udgifter til løn, men det kunne der. Østre Landsret har således lige før sommerferien afsagt dom i en principiel sag om dette spørgsmål.
Realdania-sagen Sagen angik Realdania, der er en filantropisk forening, hvis formue på mere end 25 mia. kr. stammer fra salget af Realkredit Danmark til Danske Bank tilbage i år 2000. I den netop afgjorte sag gjorde Skattestyrelsen gældende, at Realdania ikke havde ret til fradrag for den andel af foreningens lønudgifter, der kunne henføres til dens filantropiske aktiviteter, fordi den i 2017 vedtagne særregel ifølge styrelsen alene gav ret til fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter, hvilket i styrelsens optik skulle forstås som indkomstskabende aktiviteter. Dette synspunkt blev tiltrådt af Landsskatteretten, men ikke af Østre Landsret, som fastslog, at hensigten med den vedtagne regel er at give virksomhederne en ret til fradrag for alle ikke-private lønudgifter, uanset om det udførte arbejde skaber indkomst til arbejdsgiveren eller ej. Dommen er endnu ikke offentliggjort, men er omtalt i en nyhed fra advokatfirmaet Bech-Bruun, der førte sagen for Realdania.
Betydning for andre Dommen har ikke kun betydning for andre fonde og foreninger med filantropiske aktiviteter, men også for det stigende antal virksomheder, der ikke bare tillader, men ligefrem opfordrer deres medarbejdere til at arbejde frivilligt i en god sags tjeneste i arbejdstiden. Arbejdet kan fx bestå i lektiehjælp til børn eller i frivilligt arbejde på Roskilde Festival. Medarbejdere i Nordea kan fx bruge to hele arbejdsdage om året på frivilligt arbejde, mens ansatte i Danske Bank kan bruge tre. |
For virksomheder med sådanne Corporate Volunteering-programmer betyder dommen efter vores opfattelse, at de ikke behøver at registrere de timer og dage, hvor medarbejderne udfører frivilligt arbejde for at kunne udskille den del af lønnen, der kan henføres til dette arbejde. Havde Realdania-sagen fået et andet udfald, ville Skattestyrelsen formentlig have ment, at de skulle gøre dette.