Renteswaps med positiv værdi – regnskabsmæssig behandling
Renteswaps med positiv værdi – regnskabsmæssig behandling
Mange virksomheder har tilbage i tid indgået renteswapaftaler, hvorved de typisk har sikret sig en fast rente på et realkreditlån med variabel rente. Sådanne swapaftaler betragtes regnskabsmæssigt oftest som et afledt finansielt instrument, der har til formål at sikre fremtidige pengestrømme. De skal derfor indregnes og måles i balancen.
Den første indregning skal ske til kostpris, der som oftest vil være 0 kr. På alle efterfølgende balancetidspunkter skal swappen måles til dagsværdi. Det vil groft sagt sige til nutidsværdien af de fremtidige betalinger opgjort efter forholdene på statustidspunktet.
Dagsværdireguleringen sker over egenkapitalen, mens de løbende betalinger på swappen skal ske over resultatopgørelsen, sådan at periodens renteomkostning svarer til den faste rente i swappen. For fuldstændighedens skyld tilføjes, at værdireguleringen for renteswaps, der ikke opfylder kriterierne for at kunne anses for risikoafdækning, skal ske over resultatopgørelsen.
I en del år har vi været vant til, at renteswapaftaler knyttet til realkreditlån har haft en ofte betydelig negativ værdi, fordi renten faldt til under det niveau, som renteswappen indebar. Det har i nogle tilfælde belastet virksomhedernes egenkapital i en sådan grad, at de har været forhindret i at optage nye lån.
Det ændrede renteniveau
Renteudviklingen i det seneste års tid har nu i mange tilfælde medført, at dagsværdien af en renteswap er blevet positiv. Isoleret set har det en positiv effekt på egenkapitalen, men til gengæld kan dagsværdien af den ejendom, som lånet finansierer, være faldet.
For virksomheder, der i det senest aflagte regnskab havde en renteswap med en negativ værdi, men som nu er blevet positiv, skal der ved den kommende regnskabsaflæggelse tages stilling til, om renteswappen skal indregnes som et anlægs- eller om-sætningsaktiv.
Anlægsaktiver defineres som aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden, mens omsætningsaktiver defineres som aktiver, der ikke er anlægsaktiver.
En renteswapaftale, som er knyttet til realkreditlån, vil som oftest nok blive anset for et anlægsaktiv, hvis virksomheden ikke har aktuelle planer om at indfri aftalen.
Når en renteswapaftale overgår fra at være en gældsforpligtelse til at være et anlægsaktiv, er det vigtigt, at overførslen af aftalen til anlægsnoten – hvis sådan er medtaget i regnskabet - sker på korrekt vis. I noten skal kostprisen både ved begyndelsen og ved udgangen af regnskabsåret angives med 0 kr. Værdireguleringen ved årets begyndelse skal i noten vises med renteswappens negative værdi ved udgangen af det foregående år, mens årets værdiregulering udgøres af den beløbsmæssige stigning fra primo til ultimo.
For afledte finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi, kræver årsregnskabslo-ven en noteoplysning om omfanget og karakteren af instrumenterne, herunder om betingelserne, som kan få betydning for beløbet, tidspunktet og sikkerheden i pengestrømmene. Kravet om noteoplysning gælder uanset om det finansielle instrument har en positiv eller negativ værdi.
Den første indregning skal ske til kostpris, der som oftest vil være 0 kr. På alle efterfølgende balancetidspunkter skal swappen måles til dagsværdi. Det vil groft sagt sige til nutidsværdien af de fremtidige betalinger opgjort efter forholdene på statustidspunktet.
Dagsværdireguleringen sker over egenkapitalen, mens de løbende betalinger på swappen skal ske over resultatopgørelsen, sådan at periodens renteomkostning svarer til den faste rente i swappen. For fuldstændighedens skyld tilføjes, at værdireguleringen for renteswaps, der ikke opfylder kriterierne for at kunne anses for risikoafdækning, skal ske over resultatopgørelsen.
I en del år har vi været vant til, at renteswapaftaler knyttet til realkreditlån har haft en ofte betydelig negativ værdi, fordi renten faldt til under det niveau, som renteswappen indebar. Det har i nogle tilfælde belastet virksomhedernes egenkapital i en sådan grad, at de har været forhindret i at optage nye lån.
Det ændrede renteniveau
Renteudviklingen i det seneste års tid har nu i mange tilfælde medført, at dagsværdien af en renteswap er blevet positiv. Isoleret set har det en positiv effekt på egenkapitalen, men til gengæld kan dagsværdien af den ejendom, som lånet finansierer, være faldet.
For virksomheder, der i det senest aflagte regnskab havde en renteswap med en negativ værdi, men som nu er blevet positiv, skal der ved den kommende regnskabsaflæggelse tages stilling til, om renteswappen skal indregnes som et anlægs- eller om-sætningsaktiv.
Anlægsaktiver defineres som aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden, mens omsætningsaktiver defineres som aktiver, der ikke er anlægsaktiver.
En renteswapaftale, som er knyttet til realkreditlån, vil som oftest nok blive anset for et anlægsaktiv, hvis virksomheden ikke har aktuelle planer om at indfri aftalen.
Når en renteswapaftale overgår fra at være en gældsforpligtelse til at være et anlægsaktiv, er det vigtigt, at overførslen af aftalen til anlægsnoten – hvis sådan er medtaget i regnskabet - sker på korrekt vis. I noten skal kostprisen både ved begyndelsen og ved udgangen af regnskabsåret angives med 0 kr. Værdireguleringen ved årets begyndelse skal i noten vises med renteswappens negative værdi ved udgangen af det foregående år, mens årets værdiregulering udgøres af den beløbsmæssige stigning fra primo til ultimo.
For afledte finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi, kræver årsregnskabslo-ven en noteoplysning om omfanget og karakteren af instrumenterne, herunder om betingelserne, som kan få betydning for beløbet, tidspunktet og sikkerheden i pengestrømmene. Kravet om noteoplysning gælder uanset om det finansielle instrument har en positiv eller negativ værdi.