Tilbage i 2021 afgav Rigsrevisionen en beretning om Skattestyrelsens håndtering af straffesager indenfor skat, moms og afgifter. Den indeholdt hård kritik, da lange sagsbehandlingstider betød, at mange sager var forældet med den konsekvens, at mange borgere og virksomheder var sluppet for straf. For årene 2016 – 2020 var, der således 1.051 sager, som helt eller delvist var forældet inden de blev undergivet en strafferetlig vurdering.
Nu har Rigsrevisionen offentliggjort et notat om udviklingen på området i 2021 og 2022. Konklusionen er, at det ikke er blevet bedre. Sagsbehandlingstiden for disse straffesager er steget fra 451 dage i 2020 til 663 dage i 2022, ligesom yderligere 851 sager er forældet helt eller delvist. Det samlede antal er dermed oppe på 1.902 sager siden 2016.
Skattestyrelsen har ifølge notatet iværksat en række initiativer for at styrke området og forventer at sagsbehandlingstiden vil falde i 2023. Styrelsen prioriterer i øjeblikket ældre sager fremfor nyere sager for at undgå, at flere forælder. Reglerne for den slags er sådan, at styrelsen kan rejse krav om bøde indtil 5 år efter det tidspunkt, hvor en sag blev afgjort, men rejses kravet sent, kan det medføre nedsættelse af bøden, jf. nedenfor.
Generelt om momsbøder
Reglerne for udregning af bøder er ens, når det gælder skat og moms. Bøden fastsættes således ud fra størrelsen af den skat eller det momsbeløb, som man har unddraget sig at betale.
Er der tale om en forsætlig overtrædelse af reglerne udregnes bøden som 1 gange det unddragne beløb op til 60.000 kr. og 2 gange for den overskydende del. Er det samlede unddragne beløb højere end 250.000 kr. vil der normalt blive nedlagt påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde på 1 gange det unddragne beløb.
Er der tale om grov uagtsomhed nedsættes bødesatserne til det halve. Hvis borgeren eller virksomheden selvanmelder sig, nedsættes bøden yderligere, jf. denne artikel. Der kan som nævnt også ske nedsættelse, hvis forholdet ligger flere år tilbage i tid, eller hvis personlige forhold taler for det.
Et konkret eksempel
Når det gælder moms, skyldes unddragelser i nogle tilfælde, at virksomhedsejeren kommer så meget bagud med sine momsangivelser, at Skattestyrelsen af egen drift foretager en foreløbig fastsættelse af momstilsvaret. Måske til et beløb, som ved første øjekast ser nogenlunde rigtigt ud og som derfor bare betales. Det er imidlertid en farlig taktik og kan nemt føre til en straffesag, hvis det efterfølgende viser sig, at de faktiske momsbeløb var en del større end de foreløbigt fastsatte.
Vi har for nylig set et tilfælde, hvor en selvstændig først foretog en for lav momsangivelse og efterfølgende undlod at reagere på en for lav foreløbig fastsættelse. Det samlede for lidt betalte momsbeløb udgjorde lidt over 200.000 kr.
Skattestyrelsen gjorde i denne sag gældende, at der var tale om forsætlig momsunddragelse og beregnede bøden til 340.000 kr. (1 x 60.000 + 2 x 140.000) men nedsatte umiddelbart bødekravet til det halve, det vil sige til 170.000 kr., da forholdene lå en del år tilbage i tid. Sagen er ikke afgjort.