|
Tilbage i 2021 blev der i regi af OECD indgået en historisk aftale, hvis mål var at ændre medlemslandenes skatteregler på to punkter. For det første ved at omfordele beskatningsretten, så de største virksomheder kommer til at betale en del af deres skat på de markeder, hvor de sælger deres varer og ydelser, og ikke kun der, hvor de fysisk er til stede. For det andet at sætte en stopper for udbredelsen af skattely ved at sikre en effektiv minimumsbeskatning på 15 % for store multinationale koncerner. Den første ændring, der ifølge et notat fra Skatteministeriet vil påføre Danmark et vist provenutab, er endnu ikke udmøntet i lovgivning. I forhold til den anden ændring blev OECD-aftalen hurtigt fulgt op af EU. I december måned sidste år blev der således vedtaget et direktiv om sikring af en global minimumsskattesats. Dette direktiv skal nu implementeres i den danske skattelovgivning, hvilket vil ske via en helt ny lov – minimumsbeskatningsloven – der skal træde i kraft til nytår. For selskaber med kalenderårsregnskab får reglerne derfor virkning allerede fra 2024. Et udkast til lovforslaget – der fylder 491 sider – er for nylig sendt i høring.
Kæmpe regning til få virksomheder Den nye lov skal kun gælde for koncernenheder, der er hjemmehørende i Danmark og som indgår i en multinational koncern eller en stor national koncern og som på koncernniveau har en årlig omsætning på mindst EUR 750 mio. svarende til omkring DKK 5,6 mia. Den slags koncerner har vi i ikke mange af her i landet. Ifølge lovudkastet forventes det, at kun 75 ultimative danske moderselskaber vil blive omfattet af reglerne, og at de vil blive påført årlige omkostninger på omkring DKK 460 mio. (2023-niveau) til udarbejdelse af en særlig indkomstopgørelse til brug for beregningen af den særlige minimumsskat, dels for dem selv og dels for deres omkring 7.000 såvel danske som udenlandske datterselskaber. Hertil kommer engangsomkostninger til systemtilpasninger og rådgivning på mere end DKK 180 mio. Også cirka 7.400 danske datterselskaber, der har et ultimativt udenlandsk moderselskab omfattet af reglerne, vurderes at blive berørt, da de hvert år – som minimum - vil skulle give de danske skattemyndigheder besked om, at deres moderselskab udarbejder og indberetter den særlige indkomstopgørelse i sit hjemland.
Indholdet af reglerne De nye og meget komplekse regler er helt usædvanlige derved, at de tager udgangspunkt i selskabernes årsregnskaber og ikke i deres skattemæssige indkomstopgørelser, ligesom en række nye begreber bliver indført. Det betyder, at gældende praksis mv. vedrørende skattereglerne stort set vil være uden betydning. |
Den primære regel – kaldet reglen om indkomstmedregning – betyder i store træk, at et dansk ultimativt moderselskab vil skulle betale en ekstraskat til den danske statskasse, hvis moderselskabet besidder en ejerandel i en udenlandsk koncernenhed, der i sit hjemland betaler mindre end 15 % i skat (effektiv skattesats). Også for danske selskaber, der indgår i udenlandske koncerner, kan der imidlertid under visse betingelser blive tale om ekstraskat. Det kan fx blive tilfældet, når moderselskabet er beliggende i et land, der ikke indfører sådanne regler.