Skatteministeriet udsendte for nylig en pressemeddelelse om resultaterne af Skattestyrelsens kontrol af kryptoinvestorer i de senere år. Statistikken viser, at styrelsen finder fejl i næsten 7 ud af 10 sager, og at der alene i 2022 blev udsendt skatteregninger for ca. 66 mio. kr. (netto) i bare 311 sager. I gennemsnit altså over 200.000 kr. pr. sag.
Det fremgår ikke af nyheden, hvordan beløbene fordeler sig mellem sager, hvor investorerne intet har indrapporteret til Skattestyrelsen om deres investeringsaktiviteter, og de tilfælde, hvor investorerne pligtskyldigt har taget gevinst og/eller tab med på årsopgørelsen, men hvor Skattestyrelsen har været uenig i opgørelsen af beløbene. Det sidste forekommer faktisk ganske ofte. Selve avanceopgørelsen er nemlig en teknisk svær disciplin, der volder selv de aktører, som tilbyder at holde styr på investeringerne, store udfordringer.
Skattestyrelsens arbejde med kryptosagerne udgår fra styrelsens afdeling i Struer. Her er der etableret et kompetencecenter med stor indsigt i kryptoverdenen, men hvor der – ifølge vores erfaringer – ikke er den store forståelse for de problemer, som kryptoinvestorer ofte har med at fremskaffe dokumentation for deres typisk mange handler. Styrelsens udgangspunkt er således, at der i de tilfælde, hvor investoren ikke kan dokumentere et køb, skal ske beskatning af den fulde salgssum og ikke kun af gevinsten. Dette opleves selvsagt ganske uretfærdigt af investorerne. I de tilfælde, hvor investorer undervejs udskifter én kryptovaluta med en anden, er det desuden styrelsens holdning, at dette skal anses for et køb og et salg, hvilket også kan påvirke det skattemæssige resultat i betydelig grad.
Skattestyrelsens arbejde udspringer dels af de kontroloplysninger, som er indhentet fra forskellige vekslingstjenester, og dels fra oplysninger fra pengeinstitutter om pengeoverførsler til og fra udlandet. Det forhold, at styrelsen ikke kan indhente kontroloplysninger fra udenlandske platforme, er således ikke til hinder for, at styrelsen kan finde frem til dem, der handler sådanne steder.
Stablecoins vs altcoins
Der findes mange forskellige kryptovalutaer, herunder Bitcoins, Ethereum og Ripple, der alle kategoriseres som altcoins. De beskattes som personlig indkomst med op til ca. 52 %.
Stablecoins er en form for kryptovaluta, hvis værdi er knyttet til et såkaldt referenceaktiv, som kan være fiat-penge – fx dollar eller euro – et råvareindeks eller en anden kryptovaluta. Når det gælder stablecoins, har Skattestyrelsen fastslået, at disse skal beskattes som finansielle kontrakter – altså som kapitalindkomst med op til ca. 42 % – og ikke som Bitcoins mv. Det er selv professionelle aktører ikke opmærksomme på. Vi har således set flere tilfælde, hvor investorer i stablecoins har betalt for meget i skat.
NFT’er
Nyeste skud på himlen i investeringsverdenen er de særlige non-fungible tokens. Digitale filer, der fx kan omfatte lyd, kunst og videoer. På coindesk.com har man således kunnet læse, at sangerinden Rihannas producer, Deputy, har solgt andele af en af hendes sange som NFT via anotherblock.io, hvilket giver køberne ret til en lille andel af de royaltyindtægter, som sangen genererer. Både investorernes indtægter af sådanne NFT’er og gevinster ved salg af sådanne beskattes på samme måde som Bitcoins. Det vil sige som personlig indkomst. Tab kan fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag.