Derfor beskattes Novo-ansatte af Wegovy-rabat
Derfor beskattes Novo-ansatte af Wegovy-rabat
For nylig kunne man i dagbladet Nordvestnyt – og senere også i andre medier - læse en artikel om, at ansatte hos Novo Nordisk kan få refunderet deres udgifter til køb af medicin af den slags, som virksomheden fremstiller, herunder først og fremmest vægttabsmedicinen Wegovy og diabetesmedicinen Ozempic. Muligheden for refusion gælder for alle virksomhedens godt 21.000 ansatte i Danmark.
Ifølge artiklen beskattes medarbejderne af de beløb, som de får refunderet. Det fremgår ikke, om beskatningen sker som A-indkomst (løntillæg) eller som B-indkomst (personalegode). Vi tror det sidste.
I begge tilfælde beskattes refusionsbeløbet som personlig indkomst, men sker beskatningen som A-indkomst, trækkes der kildeskat af beløbet. For en ansat, der ikke betaler topskat, vil marginalskatten af beløbet i så fald udgøre omkring 37 % af beløbet. For en topskattebetaler vil den udgøre ca. 56 %. Se oversigt over marginalskatter her.
Sker beskatningen som B-indkomst, skal der ikke betales AM-bidrag af beløbet, ligesom der ikke skal trækkes kildeskat. Marginalskatten udgør i så fald enten ca. 37 % eller 52 %. Beløbet indberettes til Skattestyrelsen og kommer automatisk med på årsopgørelsen.
Medarbejderrabatter
Når medarbejderne hos Novo Nordisk skal betale skat af de beløb, som de får refunderet, skyldes det angiveligt, at de køber lægemidlerne på apoteket. Arbejdsgiverens efterfølgende refusion har derfor enten karakter af et personalegode (B-indkomst) eller er udtryk for dækning af en privat udgift (A-indkomst) og er derfor skattepligtig på samme måde, som hvis der havde været tale om dækning af en parkerings- eller færdselsbøde pådraget under arbejdet. Det sidste kan du læse mere om i denne artikel.
Havde medarbejderne kunnet købe lægemidlerne direkte af deres arbejdsgiver, ville rabatten efter alt at dømme have været skattefri. Ansatte, der får medarbejderrabat, ved køb af arbejdsgiverens varer eller ydelser, er nemlig kun skattepligtig af fordelen, hvis rabatten overstiger virksomhedens fortjeneste.
Sagt med andre ord, så kan en arbejdsgiver uden problemer sælge sine varer eller ydelser til medarbejderne til kostprisen for disse. I en afgørelse fra 2011 fastslog Skatterådet, at ansatte ved en kommune ville være skattepligtige, hvis de blev tilbudt rabat på billetter til kommunens svømmehal, fordi kommunen ikke måtte sælge ydelser med avance.
Kravet om, at medarbejderne mindst skal betale kostprisen, gælder ikke, hvis medarbejderne køber på lige vilkår med virksomhedens kunder, og rabatten ikke er en følge af ansættelsesforholdet. En tøjforretning, der sælger gamle lagervarer til priser under kostprisen for at komme af med dem, kan altså sælge til medarbejderne på samme vilkår, uden at det koster disse en skatteregning.
Køkken- og serveringspersonale i restaurations- og cateringvirksomheder, kantiner og storkøkkener kan få måltider skattefrit, hvis de herfor mindst betaler et beløb svarende til kostprisen – opgjort inklusive moms og med både direkte og indirekte udgifter. De skal ikke nødvendigvis betale det mindstebeløb på 15 kr., som lønmodtagere, der spiser i en kantine på jobbet, normalt skal betale for at undgå beskatning. Se i denne forbindelse evt. denne artikel om arbejdsgiveres tilskud til kantineordninger.
Ifølge artiklen beskattes medarbejderne af de beløb, som de får refunderet. Det fremgår ikke, om beskatningen sker som A-indkomst (løntillæg) eller som B-indkomst (personalegode). Vi tror det sidste.
I begge tilfælde beskattes refusionsbeløbet som personlig indkomst, men sker beskatningen som A-indkomst, trækkes der kildeskat af beløbet. For en ansat, der ikke betaler topskat, vil marginalskatten af beløbet i så fald udgøre omkring 37 % af beløbet. For en topskattebetaler vil den udgøre ca. 56 %. Se oversigt over marginalskatter her.
Sker beskatningen som B-indkomst, skal der ikke betales AM-bidrag af beløbet, ligesom der ikke skal trækkes kildeskat. Marginalskatten udgør i så fald enten ca. 37 % eller 52 %. Beløbet indberettes til Skattestyrelsen og kommer automatisk med på årsopgørelsen.
Medarbejderrabatter
Når medarbejderne hos Novo Nordisk skal betale skat af de beløb, som de får refunderet, skyldes det angiveligt, at de køber lægemidlerne på apoteket. Arbejdsgiverens efterfølgende refusion har derfor enten karakter af et personalegode (B-indkomst) eller er udtryk for dækning af en privat udgift (A-indkomst) og er derfor skattepligtig på samme måde, som hvis der havde været tale om dækning af en parkerings- eller færdselsbøde pådraget under arbejdet. Det sidste kan du læse mere om i denne artikel.
Havde medarbejderne kunnet købe lægemidlerne direkte af deres arbejdsgiver, ville rabatten efter alt at dømme have været skattefri. Ansatte, der får medarbejderrabat, ved køb af arbejdsgiverens varer eller ydelser, er nemlig kun skattepligtig af fordelen, hvis rabatten overstiger virksomhedens fortjeneste.
Sagt med andre ord, så kan en arbejdsgiver uden problemer sælge sine varer eller ydelser til medarbejderne til kostprisen for disse. I en afgørelse fra 2011 fastslog Skatterådet, at ansatte ved en kommune ville være skattepligtige, hvis de blev tilbudt rabat på billetter til kommunens svømmehal, fordi kommunen ikke måtte sælge ydelser med avance.
Kravet om, at medarbejderne mindst skal betale kostprisen, gælder ikke, hvis medarbejderne køber på lige vilkår med virksomhedens kunder, og rabatten ikke er en følge af ansættelsesforholdet. En tøjforretning, der sælger gamle lagervarer til priser under kostprisen for at komme af med dem, kan altså sælge til medarbejderne på samme vilkår, uden at det koster disse en skatteregning.
Køkken- og serveringspersonale i restaurations- og cateringvirksomheder, kantiner og storkøkkener kan få måltider skattefrit, hvis de herfor mindst betaler et beløb svarende til kostprisen – opgjort inklusive moms og med både direkte og indirekte udgifter. De skal ikke nødvendigvis betale det mindstebeløb på 15 kr., som lønmodtagere, der spiser i en kantine på jobbet, normalt skal betale for at undgå beskatning. Se i denne forbindelse evt. denne artikel om arbejdsgiveres tilskud til kantineordninger.