Danske virksomheder med filialer i udlandet risikerer at blive mødt med et skattekrav, hvis ansatte i filialerne kommer til møder i Danmark, fordi der i så fald skal indeholdes kildeskat til Danmark af deres løn under besøget hér.
Børsen bragte for nylig en artikel om, at Danske Bank i sit årsregnskab for 2021 har udgiftsført et beløb på næsten 200 mio. kr. under den lidt kryptiske overskrift ”Beskatning af forretningsrejser”. Beløbet dækker et skattekrav for en periode, der går helt tilbage til 2012 og som beror på, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at banken hæfter for ikke-indeholdt kildeskat af løn til medarbejdere i bankens udenlandske filialer for de dage, hvor de pågældende har været til møder i Danmark.
Begrundelsen
Skattestyrelsens argumentation i sagen bygger på en ti år gammel afgørelse fra Skatterådet, hvori rådet fastslog, at det medfører skattepligt til Danmark, når personer, der er ansat i en udenlandsk filial af et dansk selskab, udfører arbejde her i landet, fordi lønnen udbetales af en filial, som er en del af en dansk juridisk person, der har hjemting her i landet. Løn fra en dansk arbejdsgiver for arbejde udført i Danmark er nemlig – i princippet – skattepligtig til Danmark fra dag 1.
I den gamle sag blev der fra virksomhedens side argumenteret imod dansk skattepligt med henvisning til, at udenlandske selskabers filialer i Danmark anses for at have hjemting her i landet, hvilket modsætningsvis må betyde, at udenlandske filialer af danske selskaber ikke skal anses for at have hjemting her. Dette blev ikke nærmere kommenteret af Skatterådet, og afgørelsen blev ikke påklaget til Landsskatteretten, som heller ikke i andre sager synes at have taget stilling til problemstillingen.
Danske Bank-sagens betydning for andre virksomheder
For andre danske virksomheder med filialer i udlandet vil Danske Bank-sagen utvivlsomt give anledning til hovedbrud, hvis også de modtager besøg i Danmark fra deres udenlandske filialansatte, hvilket de fleste nok gør.
Disse virksomheder vil nu skulle tage stilling til, hvorvidt de skal begynde at registrere, hvilke udenlandske medarbejdere de modtager besøg af, anledningen hertil samt varigheden af deres ophold her. Og ikke mindst vil de skulle beslutte, om de skal begynde at indeholde kildeskat af medarbejdernes løn under opholdet her for at undgå at hæfte for skatten. Hertil kommer spørgsmålet om information til de berørte medarbejdere og måske hjælp til disse til at indgive dansk selvangivelse.
Bagudrettet opstår spørgsmålet om at opgøre størrelsen af et muligt skattekrav, herunder om dette på nogen måde kan imødegås ved proaktive tiltag. Skattekravet er som nævnt et hæftelseskrav, hvilket betyder, at virksomhederne kan gøre regres over for de berørte medarbejdere, som typisk vil kunne få nedsat skatten i deres bopælsland med hele eller dele af den skat, som de skal betale til Danmark. Gør virksomheden ikke regres over for medarbejderne, vil disse formentlig også være skattepligtige til Danmark af skattebeløbet, hvilket kan føre til nye krav mod virksomheden om også at indeholde skat af dette beløb.
Ansatte i udenlandske datterselskaber
Det er vores umiddelbare vurdering, at problemstillingen med skattepligt til Danmark kun sjældent vil forekomme, hvis en dansk virksomhed modtager besøg fra ansatte i et udenlandsk datterselskab. Til gængæld kan det komme på tale, at danske lønmodtagere, der er ansat i en dansk filial af en udenlandsk virksomhed, vil skulle betale skat til udland-et, hvis de tager til møder i hovedkontoret, og det pågældende land har skattepligts-regler, der svarer til de danske, og fortolker disse på samme måde som Skattestyrelsen.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.