Tid til et fagligt brush up

I år tilbyder vi en bred vifte af muligheder, hvis du gerne vil opdateres om de seneste 12 måneders nyheder indenfor skat, moms og bogføringsregler. Vi garanterer, at det bliver sjovt, relevant og lavpraktisk.

Ud over skat og moms sætter vi i år fokus på den nye bogføringslov. Målgruppen for arrangementerne er derfor økonomidirektører, regnskabschefer, bogholdere og øvrige økonomi- og regnskabsmedarbejdere i alle landets virksomheder.

Som noget nyt kan du i år vælge mellem hele fire måder at blive opdateret på:

  1. Et halvdagskursus
  2. Et heldagskursus
  3. En webinarserie
  4. En videooptagelse af webinarerne

 

Halvdagskurserne

De afholdes som enten formiddags- eller eftermiddagsarrangementer af 4,5 timers varighed inklusive tjek ind og pauser. Kurserne er geografisk fordelt over hele landet. Vi starter i Hjørring den 8. november 2022 og slutter i København den 29. november 2022.

Det er gratis at deltage for ansatte hos vores kunder. For andre koster det 995 kr. ekskl. moms. Der udstedes ikke kursusbevis.

 

Heldagskurserne

Afholdes i Aalborg den 28. november 2022, i Aarhus den 29. november 2022, i Middelbart den 6. december 2022 og i København den 8. december 2022. For ansatte hos vores kunder koster det 2.996 kr. ekskl. moms at deltage. For andre koster det 3.995 kr. ekskl. moms.

Emnerne er de samme som på halvdagskurserne, men her går underviserne meget mere i dybden, og der bliver mere tid til spørgsmål og diskussion.

 

Webinarer

Vores online-events om de tre emner afholdes alle torsdag den 1. december 2022, men forskudt af hinanden. Du kan derfor selv vælge, hvor mange af dem du vil deltage i.

Ansatte hos vores kunder kan tilmelde sig gratis. For andre koster det 695 kr. ekskl. moms pr. webinar. Vælger du at deltage i alle tre, koster det 1.495 kr. ekskl. moms.

 

Videooptagelse

Du kan også vælge at modtage en mail med et link til en videooptagelse af alle tre webinarer. Så kan du selv bestemme, hvornår du vil se den. For ikke-kunder koster optagelsen 1.295 kr. ekskl. moms.

 

Underviserne

Det bliver medarbejdere fra vores skatteafdeling, momsafdeling og fra vores videncenter, der tegner og fortæller. De er alle specialister og erfarne undervisere. Med dem bliver du fagligt klædt godt på, men der bliver helt sikkert også plads til et godt grin undervejs. De formidler nemlig deres viden med humor og med et godt blik for dagligdagens udfordringer for økonomi- og regnskabsfolk.

 

Tilmelding

Du kan læse mere om halvdagskurserne/webinarerne via dette link og om heldagskurserne via dette link. Ansatte hos vores kunder skal, for at kunne deltage gratis eller med rabat, kontakte os inden tilmelding enten via kurser@bdo.dk eller via deres lokale revisor.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.