Vestre Landsret har i en ny dom fastslået, at en større dansk virksomhed ikke skal betale en skatteregning på over 43 mio. kr. Regningen var udløst af, at selskabet teknisk set havde modtaget et koncerntilskud på knap 173 mio. kr.
De danske selskabsskatteregler er indrettet sådan, at pengeoverførsler mellem koncernforbundne selskaber kan ske på neutral basis. Et moderselskab beskattes således ikke af udbytte, der modtages fra et datterselskab. Til gengæld har datterselskabet ikke fradrag for udbytteudlodningen.
Tilsvarende gælder for penge, der går den modsatte vej. Et moderselskab har ikke fradrag for et tilskud, der gives til et datterselskab, men datterselskabet er på den anden side ikke skattepligtig af det modtagne tilskud. Når det gælder tilskud, der modtages fra udlandet, er skattefriheden hos datterselskabet dog betinget af, at tilskudsgiveren ikke har fradrag for tilskuddet ved indkomstopgørelsen i sit hjemland.
Den sidstnævnte undtagelse var i fokus i en sag, der for nylig blev afgjort ved Vestre Landsret efter at have verseret i mere end ti år og som angik meget store beløb, men som faktisk var udløst af en simpel teknikalitet. Det er p.t. uvist, om dommen – som du kan læse her – vil blive anket til Højesteret af Skatteministeriet, som tabte sagen.
En international omstrukturering
I multinationale koncerner er det ikke usædvanligt, at der fra tid til anden gennemføres interne omstruktureringer, hvorved der af kommercielle årsager flyttes rundt på ejerskabet til forskellige selskaber.
Det var netop tilfældet i den konkrete sag, hvor et dansk selskab den 17. september 2008 overdrog samtlige aktier i to danske dattervirksomheder til to koncernforbundne selskaber. Salget var skattefrit, da aktierne havde været ejet i mere end tre år.
Som betaling for datterselskabsaktierne modtog selskabet dels gældsbreve udstedt i henholdsvis euro og norske kroner og dels aktier i et norsk selskab. De modtagne aktier og gældsbreve blev straks overdraget til selskabets engelske bedstemoderselskab, der som betaling herfor udstedte et anfordringsgældsbrev på 250.230.684 GBP.
Den pålydende værdi af sidstnævnte gældsbrev var opgjort ud fra valutakurserne den 4. september 2008 og ikke på basis af kurserne den 17. september 2008, hvor overdragelsespapirerne blev underskrevet. Det betød, at gældsbrevet fik et lidt højere pålydende beløb, end det ville have haft, hvis det var udregnet efter kurserne 13 dage senere, hvorfor det danske selskab teknisk set fik et tilskud fra sit engelske bedstemoderselskab på ikke mindre end 172.565.935 kr.
Vestre Landsret fastslog i sin dom, at det danske selskab ved den foretagne fremgangsmåde utvivlsomt havde modtaget et tilskud, uagtet at der i bedstemoderselskabet ikke var truffet beslutning om at yde et sådant. Landsretten fastslog dog samtidig, at tilskuddet ikke var skattepligtigt, da det ikke kunne lægges til grund, at bedstemoderselskabet havde haft fradrag for tilskuddet ved sin indkomstopgørelse i England.
Kommentar
Det fremgår ikke, hvorfor den pålydende værdi af gældsbrevet blev beregnet efter kurserne på en tidligere dato end dateringen af dokumenterne, men det er nærliggende at tro, at dette alene beroede på tilfældigheder. Sagen er derfor en påmindelse om, hvor lidt der skal til, før noget kan få en skattemæssig betydning, herunder en langvarig sag.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.