Alle virksomheder med blandede aktiviteter er i princippet forpligtet til én gang om året at opgøre deres fradragsprocent for fællesomkostninger. Der gælder særlige regler for regulering af moms af investeringsgoder.
Virksomheder, der både har momspligtig og momsfri omsætning, har fuldt fradrag for momsen af udgifter, der udelukkende relaterer sig til deres momspligtige omsætning. Til gengæld har de ikke fradrag for nogen del af momsen af udgifter, der kun angår deres momsfrie omsætning.
Når det gælder momsen af fællesomkostninger – altså udgifter, der vedrører begge aktiviteter – har virksomheden fradrag for en forholdsmæssig andel af momsen.
Den fradragsberettigede andel opgøres almindeligvis efter forholdet mellem den momspligtige og den momsfrie omsætning. I praksis godkender Skattestyrelsen, at virksomhederne i første omgang bruger en foreløbig fradragsprocent, der er baseret på omsætningsfordelingen i det foregående regnskabsår. Efter udløbet af dette er virksomhederne imidlertid i princippet forpligtet til at beregne deres faktiske fradragsprocent for året og korrigere de foretagne fradrag for fællesomkostninger.
De fleste vil nok mene, at korrektionen af momsfradraget for det forgangne regnskabsår mest hensigtsmæssigt kan medtages i den første momsangivelse for det efterfølgende år. Skattestyrelsen har imidlertid i et udkast til et såkaldt styresignal givet udtryk for, at der skal ske fuld periodisering. Det vil sige, at korrektionen skal henføres til de enkelte momsperioder i det år, som momsen rent faktisk vedrører.
Mobiltelefoner
Når det gælder moms af telefonregninger, vil situationen ofte være den, at medarbejderne anvender deres telefoner til både private og arbejdsmæssige formål, og at den erhvervsmæssige brug angår både de momspligtige og de momsfrie aktiviteter. Det betyder, at der ved opgørelse af momsfradraget skal korrigeres for begge forhold.
Først skal der korrigeres for den private andel. Den skal fastsættes efter et konkret skøn. Det kan være fristende at fastsætte det private forbrug til gennemsnitligt fx 10 % for alle medarbejdere, men dette kan ikke uden videre forventes godkendt, idet der ofte vil være stor forskel mellem forskellige medarbejdergrupper på, hvor meget de bruger telefonerne i arbejdstiden. Af den erhvervsmæssige andel af momsen kan herefter fradrages den andel, som kan beregnes med fradragsprocenten, jf. ovenfor.
Bygninger
Der gælder særlige regler for fradrag for moms af udgifter til vedligeholdelse af bygninger, der anvendes til både momspligtige og momsfrie aktiviteter. Her kan den normale fradragsprocent ikke altid anvendes. Hvis der fx er tale om udgifter, der vedrører hele ejendommen, fx taget eller soklen, vil fradraget skulle opgøres efter en m2-fordeling, hvis de to typer af aktiviteter foregår i forskellige lokaler.
Investeringsgoder
Moms af udgifter til anskaffelse af investeringsgoder – det vil sige maskiner, inventar og bygninger mv. med en anskaffelsespris på over 100.000 kr., der er undergivet værdiforringelse – kan fradrages med den for anskaffelsesåret gældende fradragsprocent, men for de efterfølgende fem år (driftsmidler mv.) henholdsvis ti år (bygninger) skal der ske regulering af den fratrukne købsmoms, hvis fradragsprocenten ændrer sig. Dog kun, hvis ændringen er på mindst ti procentpoint. Er ændringen mindre, er en regulering frivillig og dermed kun interessant, hvis fradragsprocenten er steget.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.