Personers kursgevinster ved afdrag på gældsbreve er skattepligtige som kapitalindkomst, hvis de overstiger en bagatelgrænse på 2.000 kr. Til gengæld er der under visse betingelser også mulighed for tabsfradrag.
Når man sælger et aktiv – fx et hus, en båd eller en post aktier – og modtager et gældsbrev som hel eller delvis betaling for dette, skal der med det samme tages stilling til kursværdien af gældsbrevet. Det gælder også, selvom salget af aktivet er skattefrit.
Kursværdien fastsættes efter et skøn og beror på tre forhold. For det første hvor mange år hovedstolen skal afvikles over. For det andet hvilken rentesats, som gælden skal forrentes med i løbetiden. Og for det tredje hvilken sikkerhed køberen stiller for mellemværendet.
Hvis der ikke stilles nogen sikkerhed, og mellemværendet skal afvikles over en årrække, vil kursen som oftest være lavere end 100. Det betyder, at sælgeren opnår en kursgevinst, hver gang der afdrages på gældsbrevet. Sådanne kursgevinster er skattepligtige, hvis de årligt overstiger en bagatelgrænse – der gælder for alle fordringer under et – på 2.000 kr.
Der er som udgangspunkt også mulighed for tabsfradrag, hvis skyldneren går konkurs, inden gælden er afviklet, og tabet overstiger bagatelgrænsen. Tabsfradrag forudsætter dog, at tabet er endeligt konstateret, og at der er givet oplysning til skattemyndighederne om mellemværendet allerede for det år, hvori dette er opstået.
Skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede tab skal skrives i rubrik 39 på årsopgørelsen. Beskatningen sker som kapitalindkomst. Det vil sige med en marginalskat på op til ca. 43 %. Der gælder særlige regler for den skattemæssige behandling af gevinster og tab på gældsbreve og andre fordringer, der er erhvervet før den 27. januar 2010.
Reglerne om beskatning af kursgevinster ved afdrag på gældsbreve kan illustreres med en nylig offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten.
Jordstykket i Palæstina
Sagen handlede om en mand, der er født og opvokset i Palæstina som søn af en palæstinensisk far og en dansk mor. Manden har i en lang årrække beskæftiget sig med forskellige udviklingsprojekter primært i Palæstina, men også i Jordan og andre lande. Manden og hans danskfødte hustru har skiftevis boet i Palæstina og i Danmark.
I 2013 solgte manden et stykke landbrugsjord i Palæstina for et beløb på 325.000 USD, dengang svarende til ca. 1,8 mio. DKK. Jordstykket havde han købt i 2009 for 245.000 USD.
I Palæstina findes der ikke et system, hvor man kan få tinglyst ret over en fast ejendom. Man kan derfor heller ikke belåne en ejendom på samme måde som i Danmark, da långiver ikke har sikkerhed for, at man faktisk har adkomst til den pågældende ejendom.
Overdragelsessummen for jordstykket blev derfor vederlagt med et gældsbrev, som køberen skulle afvikle over tre år. Betalingerne kom ikke helt som aftalt, men det lykkedes dog til sidst at få alle pengene.
Mandens revisor skønnede, at kursen på gældsbrevet kunne sættes til 80. Skattestyrelsen fandt på denne baggrund, at manden for årene 2013, 2014 og 2015 var skattepligtig af kursgevinster ved afdrag på gældsbrevet med henholdsvis 127.040 kr., 141.050 kr. og 150.986 kr. – eller i alt 419.076 kr. – hvilket blev tiltrådt af Landsskatteretten.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.