Regeringen har fremlagt et lovudkast, hvorefter transaktioner mellem koncernforbundne danske selskaber bliver undtaget fra reglerne om, at der skal udarbejdes dokumentation for, at der handles på markedsvilkår.
Under normale omstændigheder kan to danske selskaber ikke opnå skattemæssige fordele ved ikke at handle på markedsvilkår med hinanden, fordi de beskattes efter samme regler. Ikke desto mindre har sådanne selskaber siden 2004 været omfattet af reglerne om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation.
Selskaber, der på koncernniveau har under 250 ansatte og enten en samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr., har dog været undtaget fra reglerne. I praksis har den administrative byrde derfor kun påhvilet større danske virksomheder.
Når disse har været pålagt at udarbejde TP-dokumentation, skyldes det en frygt i skatteministeriet for, at en fritagelse ville være i strid med EU-retten. Tilbage i 2018 fastslog EU-domstolen imidlertid i en sag om et tysk selskab, at det ikke er i strid med reglerne, hvis rent nationale transaktioner reguleres mindre restriktivt end grænseoverskridende transaktioner.
Skatteministeriet er derfor nu – mere end tre år senere – nået frem til, at transaktioner mellem to danske selskaber, eller mellem en dansk hovedaktionær og dennes danske selskab, ikke længere behøver at være omfattet af pligten til at udarbejde skriftlig dokumentation for deres samhandelsvilkår.
Ministeriet sendte kort før sommerferien et lovudkast om ændring af reglerne i høring. Lovforslaget fremsættes først til efteråret, men vi anser det for givet, at det bliver vedtaget. Af udkastet fremgår, at der stadig skal udarbejdes dokumentation for transaktioner mellem rent danske selskaber, hvis det ene eller begge selskaber beskattes efter særlige regler, fx efter reglerne for andelsselskaber eller efter de særlige regler i tonnageskatteloven.
De berørte selskaber vil, uanset bortfaldet af pligten til at udarbejde skriftlig dokumentation, fortsat skulle opgøre deres indkomst i overensstemmelse med armslængdeprincippet, ligesom skattemyndighederne fortsat vil kunne bede om dokumentation for, at en transaktion mellem koncernforbundne danske selskaber er sket efter dette princip. Dette kan især tænkes at ske, hvis en transaktion mellem to danske selskaber har betydning for en efterfølgende transaktion med et udenlandsk selskab, eller hvis et af selskaberne har såkaldte særunderskud fra tidligere år.
Ikrafttræden
De nye regler skal efter planen have virkning for indkomstår, der starter den 1. januar 2021 eller senere. For selskaber med kalenderårsregnskab får de nye regler dermed virkning allerede for det igangværende regnskabsår. Den dokumentation, som de berørte selskaber har udarbejdet for transaktioner i 2020, blev dermed den sidste.
Selskaber med skævt regnskab vil i de fleste tilfælde blive undtaget for dokumentationspligten fra og med deres regnskab for 2021/22.
Ikrafttrædelsestidspunktet for lempelsen bliver dermed sammenfaldende med virkningstidspunktet for de i december 2020 vedtagne regler om automatisk indsendelse af TP-dokumentation senest 60 dage efter indberetningen af den skattepligtige indkomst for et givent regnskabsår. Det kan du læse mere om i denne artikel.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.