Koncerninterne støtteerklæringer kræver skattemæssig omtanke

Det har kostet en virksomhed dyrt, at ingen tænkte over de mulige skattemæssige konsekvenser, da man – for at undgå et revisorforbehold i årsregnskabet – lod moderselskabet udstede en specifik støtteerklæring.

Kort før jul stadfæstede Vestre Landsret en byretsdom, der havde givet Skattestyrelsen medhold i, at et dansk selskab ikke skattemæssigt kunne fratrække den del af et tab på en konkursramt kunde, som selskabets tyske moderselskab dækkede i medfør af en støtteerklæring.

Ligesom byretten fandt landsretten ikke, at moderselskabets delvise dækning af tabet var omfattet af reglerne om skattefrihed for koncerninterne tilskud, da det fremstod som delvis dækning af et tab på en helt konkret fordring. Betalingen skulle dermed indgå ved opgørelsen af tabet på denne. Det er uvist, om dommen ankes til Højesteret.

 

De nærmere omstændigheder

Sagen angik et dansk selskab, der – ligesom sit tyske moderselskab – blandt andet drev virksomhed med udlejning af lastbiler og trailere til en tysk kunde, som havde store økonomiske problemer og derfor ikke var i stand til at betale de løbende leasingydelser i takt med, at disse forfaldt. Det danske selskab opbyggede herved et meget stort tilgodehavende hos den tyske kunde.

På foranledning af det danske selskabs revisor udstedte det tyske moderselskab en erklæring, hvori det lovede at ville overtage og udligne det tab, som det danske selskab måtte få på sin tyske kunde, hvis denne gik konkurs. Erklæringen blev alene udstedt for at undgå, at revisoren måtte tage forbehold i sin erklæring på selskabets regnskab.

Den tyske kunde gik rent faktisk senere konkurs, og moderselskabet overførte derfor et beløb på ca. 5,7 mio. kr. til det danske selskab til delvis dækning af tabet. Regnskabsmæssigt blev beløbet indregnet i resultatopgørelsen som en regulering af tabet på debitoren, mens det skattemæssigt blev anset for et skattefrit koncerntilskud. Heri var skattemyndighederne ikke enige. De gjorde gældende, at betalingen også skattemæssigt skulle medregnes ved opgørelsen af tabet på debitoren. 

Vestre Landsret tiltrådte afgørelsen med henvisning til de af byretten anførte grunde, herunder at støtteerklæringen efter sin ordlyd måtte forstås som en indeståelse fra moderselskabet om dækning af datterselskabets mulige tab på en bestemt kunde og således havde en kautionslignende karakter. Denne forståelse bestyrkedes af, at moderselskabet også havde udstedt mere generelle støtteerklæringer for datterselskabet, ligesom dette regnskabsmæssigt havde indregnet betalingen fra moderselskabet i resultatopgørelsen og ikke over egenkapitalen, sådan som årsregnskabsloven foreskriver for koncerntilskud. 

 

Kommentar

De direkte konsekvenser af dommen – som du kan læse her – er en ekstraskat for selskabet på over 1,4 mio. kr., hvortil kommer restskattetillæg og morarenter. Selskabet blev også dømt til at betale sagsomkostninger til modparten med i alt 225.000 kr. og har derudover haft egne advokat- og revisoromkostninger for et stort beløb. Den samlede regning overstiger derfor formentlig et beløb på 2 mio. kr. En udgift, som uden større besvær kunne være undgået, hvis man havde udformet støtteerklæringen på anden måde.

Dommen er dermed en påmindelse til alle selskaber, der har udstedt eller modtaget en støtteerklæring, om at gennemgå disse til sikring af, at erklæringerne ikke får utilsigtede skattemæssige konsekvenser, hvis de bliver aktuelle.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.