Gavegæld – lyder smart, men virker ikke

Har du en pæn formue, men kun begrænsede likvide midler, så hjælper det ikke at udstede et gavegældsbrev, hvis du gerne vil give dine børn og børnebørn et stort pengebeløb i julegave.

Nettoformuen hos seniorer vokser pænt meget i disse år, og vi oplever en stærkt stigende interesse blandt dem over 60 år for at give pengegaver til især børn og børnebørn. De stigende boligpriser og aktiekurser har nemlig betydet, at flere ældre indser, at det bliver umuligt for deres arvinger at undgå arveafgift – og nogle gange også dødsboskat – hvis ikke de nedbringer deres formue, mens de stadig lever.

Mange ældre befinder sig imidlertid i et dilemma. De er pænt formuende, men har kun få penge stående i banken. Formuen er nemlig i det væsentlige bundet i et mere eller mindre gældfrit hus og/eller i pensionsordninger.

Den slags fører ofte til overvejelser om hvert år at udstede gældsbreve til sine arvinger, hvori man erkender at skylde dem penge. Typisk svarende til grænsen for afgiftsfrie gaver, der i år lyder på 68.700 kr. for gaver til børn og andre livsarvinger. Problemet er bare, at den slags ikke anerkendes af skattemyndighederne.

 

Arveafgift

I boafgiftsloven findes en særlig bestemmelse om, at gæld til afdødes nærmeste ikke kan fragå ved opgørelsen af nettoformuen i boet, hvis der ikke er tale om virkeligt, ydede lån. I forarbejderne til reglerne er det anført, at det ikke skal være muligt at fradrage gældsforpligtelser, som afdøde kun har påtaget sig over for sine nærmeste for at undgå betaling af afgift.

 

Heller ikke rentefradrag

Er det i vilkårene for et familielån aftalt, at gælden skal forrentes, så har skyldneren ikke fradrag for renterne, hvis gældsbrevet er udstedt som en gaveydelse. Og den manglende fradragsret hos skyldneren modsvares ikke af skattefrihed for renteindtægten hos modtageren af gældsbrevet. Denne beskattes af renterne på sædvanlig vis og skal selv sørge for, at renterne kommer med på årsopgørelsen.

Heller ikke i de tilfælde, hvor der reelt sker pengeoverførsler mellem parterne, kan kreditor vide sig sikker på rentefradrag. Det viser en ny afgørelse fra Landsskatteretten.

Sagen handlede om et ældre ægtepar, der over en længere årrække havde givet hver af deres tre børnebørn en årlig pengegave på 10.000 kr. via faktiske bankoverførsler. I 2016 ydede de tre mindreårige børn hver især et lån til deres bedsteforældre på tilsammen 365.000 kr. Også her via faktiske bankoverførsler. Ifølge gældsbrevene, der på børnenes vegne var underskrevet af deres far, skulle gælden forrentes med 5 % årligt og henstå afdragsfrie, indtil de forfaldt efter påkrav. Lånene var af bedsteforældrene blevet indfriet i marts måned 2019.

Selvom låneaftalerne ikke kunne anses for ugyldige, fandt Landsskatteretten ikke, at bedsteforældrene kunne fradrage renteudgiften. Dette blev begrundet med, at gældsforholdene var uden realitet. Retten henviste herved til, at pengene til lånene stammede fra de givne gaver, og til at renterne først var betalt ved indfrielsen, ligesom der ikke var givet nogen forklaring på, hvorfor låneforholdet overhovedet var etableret.

 

Gode råd

Ønsker du rådgivning om dine muligheder for at tilpasse din formue, er du velkommen til at kontakte os. Vi har skatteeksperter i alle landets regioner, som kan hjælpe dig. 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.