Flere og flere virksomheder bruger aktieløn

Selvom de danske regler for aktieløn er blevet meget bedre, så er de ikke på niveau med reglerne i fx Sverige, hvor aktieoptioner til medarbejdere i startups indenfor visse brancher er helt skattefrie. 

En aktielønsordning kan skrues sammen på mange forskellige måder, men skal den skattemæssigt være mere interessant for medarbejderne end pengeløn, kræver det, at en række regler bliver overholdt. Det er både omkostnings- og tidskrævende at lave en ordning med aktieløn – især i førstegangstilfælde – men overvinder man vanskelighederne, kan resultatet blive til gavn og glæde for både virksomheden og medarbejderne. 

Guleroden i skattereglerne er, at medarbejderne først beskattes af gevinsten på deres aktier den dag, hvor de sælges og da som aktieindkomst. Det vil sige med en skat på enten 27 % eller 42 % i stedet for den normale marginalskat for løn på op til knap 57 %.

Det er et vilkår i skattereglerne, at værdien af aktielønnen på aftaletidspunktet ikke må overstige bestemte andele af den ansattes årsløn:

  • 10 %, hvis der er tale om en ordning for få – typisk ledende – medarbejdere
  • 20 %, hvis der er tale om en generel ordning for mindst 80 % af visse ansatte
  • 50 %, hvis der er tale om en startup-virksomhed

Ved ”værdien af aktielønnen” forstås den rabat, som medarbejderen får på aktierne. Er der tale om gratisaktier, er beløbet derfor identisk med værdien af disse. Er der tale om en tegningsret til nye aktier eller en køberet til eksisterende aktier, er beløbet identisk med værdien – ofte teknisk beregnet – af tegningsretten eller optionen.

 

Regler i andre lande

Danmark er langt fra det eneste land, der har særlige skatteregler for aktieløn. I et nyligt svar til Folketingets skatteudvalg har skatteministeren redegjort for reglerne i Sverige og Holland. De minder på mange måder om de danske. Dog med den væsentlige forskel, at gevinster på aktieoptioner er helt skattefrie i Sverige, hvis de er tildelt medarbejdere i startups i specifikke brancher, og optionen tidligst kan udnyttes tre år efter modtagelsen.

 

Opmærksomhedspunkter

Der findes en række forhold, som det er vigtigt at have fokus på i forbindelse med etablering af en aktielønsordning, herunder:

  • Hvad er egentlig den aktuelle markedsværdi af selskabets aktier? Hvis selskabets aktier ikke har været handlet for nylig – hvilket ofte er tilfældet – må værdien fastsættes efter en af de modeller, der findes for den slags.
  • Hvordan fremskaffes de aktier, som medarbejderne skal have? Skal der udstedes nye aktier, eller skal nogle af de nuværende aktionærer nedbringe deres ejerandel, og hvordan skal det i givet fald gøres?
  • Hvordan skal medarbejderne til sin tid kunne komme af med deres aktier igen, og i hvilke tilfælde skal de ligefrem være forpligtet til at sælge? Hvem skal købe, og hvordan skaffes der finansiering til købet?
  • Det vil almindeligvis være nødvendigt med en aktionæroverenskomst (ejeraftale), der fastlægger rettigheder og pligter for både store og små aktionærer.

 

Vi kan hjælpe

Går I med overvejelser om at etablere en aktielønsordning i din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os. Vi har skatteeksperter i alle landets regioner, som ikke bare kan forklare, hvordan ordningen bedst kan skrues sammen, men som også kan hjælpe med alt papirarbejdet. I får det hele i en pakkeløsning, der også omfatter klart og præcist informationsmateriale til medarbejderne. 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.