Medmindre kommunerne beslutter sig for at nedsætte deres dækningsafgiftssatser, vil ejerne af visse erhvervsejendomme til næste år skulle betale hele 800 mio. kr. mere i dækningsafgift end i år.
Dækningsafgiften er en afgift, som kommunerne inden for visse rammer har ret – men ikke pligt – til at opkræve hos ejere af erhvervsejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller lignende. En ret, som kun 37 af landets 98 kommuner i 2021 benytter sig af, jf. denne analyse fra Dansk Industri. Det er primært kommunerne i hovedstadsområdet samt de store provinskommuner, der opkræver dækningsafgift. Tanken med afgiften er, at den skal udgøre et bidrag til de udgifter, som ejendommene påfører kommunerne.
Dækningsafgiften blev tidligere beregnet på grundlag af forskelsværdien, det vil sige af forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien, men skal fra 2022, som følge af en lovændring, beregnes på grundlag af grundværdien.
Lovforslag på vej
Skatteministeriet har for nylig sendt et lovforslag i høring, der – hvis det vedtages – ændrer reglerne for opkrævning af dækningsafgift på flere punkter.
For det første lægges der op til fastsættelse af en kommunespecifik afgiftspromille for 2022 samt regler om, at kommunerne for årene 2023 - 2028 ikke vil kunne fastsætte en højere promille end for 2022. Den maksimale dækningsafgiftspromille foreslås hævet fra 10 til 11.
For det andet indføres der regler, som skal løse det problem, der er affødt af, at også de nye offentlige vurderinger for erhvervsejendomme er forsinket, og at dækningsafgiften for 2022 derfor i første omgang må opkræves på et foreløbigt grundlag og med en senere regulering, når de nye vurderinger foreligger. Målet med de nye regler er, at der bliver en så lille forskel som mulig mellem den foreløbige og den endelige dækningsafgift. Dette skal ske ved en særlig stigningsbegrænsningsregel i kombination med en bundgrænse.
For det tredje ændres opkrævningstidspunktet for afgiften, således at første rate for 2022 først skal betales i marts måned i stedet for i januar. Dette er nødvendigt, fordi lovforslaget først forventes vedtaget til december, hvorefter PBS-opkrævningen vil skulle tilrettes.
Økonomiske konsekvenser
Ifølge analysen fra DI forventes dækningsafgiften for erhvervsejendomme i 2021 at indbringe kommunerne et provenu på 2,3 mia. kr.
Ifølge lovforslaget vil de nye regler betyde, at dækningsafgiften i 2022 stiger med 800 mio. kr. til 3,1 mia. kr., hvis ikke kommunerne beslutter sig for at sætte deres promiller ned, hvilket de er frit stillet til at gøre.
Den potentielt store stigning i afgiften skyldes en politisk aftale om, at provenuet fra erhvervsdækningsafgiften i 2022 skal svare til afgiften i 2014 – hvor den udgjorde 2,5 mia. kr. – men justeret således, at der tages højde for den mellemliggende BNP-vikling og for ændringerne i erhvervsdækningsafgiftssatserne fra og med skatteår 2017.
Bliver det forventede provenu i 2022 på 3,1 mia. kr. en realitet, vil det blive det største provenu i de seneste mange år. Tilbage i 2012 indbragte afgiften et beløb på 2,8 mia. kr., men gennemsnittet har for de seneste fem år ligget på 2,3 mia. kr.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.