Meningen med reglerne er for så vidt god nok, men den manglende koordinering med selskabsretten betyder, at et ulovligt aktionærlån ofte ender med en urimelig dobbeltbeskatning.
Ingen er uenige i, at ulovlige aktionærlån skal sanktioneres. Derfor er der i princippet også bred opbakning til de regler, der blev indført i 2012 og som betyder, at personaktionærer, der låner penge af deres selskab, er skattepligtige af lånebeløbet, hvis de har bestemmende indflydelse i dette. Kun lån, der har karakter af lovlig selvfinansiering eller som er opstået ved sædvanlig forretningsmæssig samhandel, er undtaget. Reglerne er imidlertid ikke uden torne, fordi de hænger ualmindelig dårligt sammen med de selskabsretlige regler.
I dag er det således muligt på helt lovlig vis – selskabsretligt – at optage et aktionærlån, hvis lånet er ydet på markedsvilkår, og det kan rummes inden for selskabets frie reserver og i øvrigt er godkendt af en generalforsamling, men udnyttes muligheden, udløser det beskatning hos aktionæren, fordi lånet skattemæssigt anses for ”ulovligt”.
Hertil kommer, at beskatningen af et ulovligt lån ikke ændrer ved, at lånet i selskabsretlig forstand fortsat eksisterer og derfor skal tilbagebetales med renter. En indfrielse af lånet fører imidlertid ikke til en ophævelse af beskatningen. Tværtimod kan indfrielsesbeløbet kun hæves igen mod almindelig beskatning som enten løn eller udbytte. I så fald bliver det samme beløb altså beskattet to gange.
Mulighed for at undgå dobbeltbeskatning
Problemet med dobbeltbeskatning kan løses, hvis det ulovlige lån (fordringen) enten udbetales som løn til aktionæren, eller hvis fordringen udloddes som udbytte til denne. Det første kræver imidlertid, at beløbet kan rummes i et sædvanligt arbejdsvederlag, mens det andet forudsætter, at det selskabsretligt er muligt at foretage udlodningen. For begge løsninger er det en forudsætning, at alle aftalemæssige og selskabsretlige formaliteter overholdes til punkt og prikke.
Desværre er det langt fra alle hovedaktionærer m.fl., som kender til mulighederne, ligesom de konkrete forhold nogle gange er til hinder for en anvendelse af disse. Og er et ulovligt aktionærlån først betalt tilbage, er der ingen mulighed for at undgå dobbeltbeskatningen. Det viser en ny afgørelse fra Landsskatteretten.
Den uheldige hovedanpartshaver
Sagen angik ejeren af et anpartsselskab, som i løbet af 2016 ad flere omgange hævede penge i sit selskab på ulovlig vis, men som allerede inden årets udløb havde tilbagebetalt langt den største del. Det ulovlige lån udgjorde et samlet beløb på 293.578 kr., hvoraf de 280.000 kr. – altså mere end 95 % – var betalt tilbage.
Hovedanpartshaveren blev først klar over de skattemæssige konsekvenser af det ulovlige lån i foråret 2017, hvor han af sin revisor blev gjort opmærksom på, at han var skattepligtig af det hævede bruttobeløb. Med assistance fra sin advokat søgte anpartshaveren herefter Skattestyrelsen om tilladelse til omgørelse af indbetalingen på de 280.000 kr., sådan at han uden dobbeltbeskatning kunne lade selskabet udlodde fordringen, hvilket han imidlertid ikke fik tilladelse til.
Landsskatteretten stadfæstede afslaget fra Skattestyrelsen med den begrundelse, at omgørelsesreglerne ikke giver mulighed herfor. Retten henviste herved blandt andet til, at en senere udbyttebeskatning af de 280.000 kr. ikke – efter rettens opfattelse – kunne anses for en utilsigtet skattemæssig virkning.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.