Normalt giver familielån ikke de store skattemæssige udfordringer, men jo større beløb, der er tale om, jo større risiko er der for, at man kan blive bedt om at forklare sig og dokumentere indholdet af indgåede aftaler.
Familielån er hyppigt forekommende og bliver formentlig mere og mere udbredte i takt med den stigende velstand i middelklassen. Mange har pæne beløb stående i banken til ingen rente og/eller har stor friværdi i deres hus, som kan belånes til billige penge. Det udnytter en del til at låne penge ud til familiemedlemmer.
Selvom langt de fleste familielån er fra forældre til børn – henholdsvis fra bedsteforældre til børnebørn – så ser vi også lån den modsatte vej, ligesom vi jævnligt ser lån mellem søskende såvel som lån fra ældre mostre, farbrødre mv. til nevøer og niecer.
Beløbsmæssigt er familielån almindeligvis af overskuelig størrelse. De fleste måske i niveauet 5.000 – 25.000 kr., men er der tale lån til køb eller ombygning af et hus, kan der nemt være tale om flere hundrede tusinde kroner. Det samme gælder lån til start af egen virksomhed.
De fleste familielån er ganske uformelle. Det vil sige, at de er baseret på en mundtlig aftale. Det er der intet som helst problem i, men hvis der er tale om større lån, anbefaler vi ikke desto mindre konsekvent, at der udarbejdes en skriftlig låneaftale. Derved undgår man, at der senere opstår uenighed om, hvad der oprindelig blev aftalt. Se om flere forskellige problemstillinger i relation til familielån i denne artikel.
En skriftlig låneaftale kan imidlertid også være hensigtsmæssig af skattemæssige årsager. Det viser en ny dom fra retten i Helsingør.
De to brødre
Sagen handlede om to brødre, som havde et vidt forgrenet forretningsmæssigt samarbejde, og som begge var involveret i forskellige investeringer.
Tilbage i 2006 fandt den ene bror en ejendom, som han ønskede at købe og derefter renovere. Han mente, at huset efterfølgende ville kunne sælges med stor fortjeneste. Han havde imidlertid ikke den nødvendige kapital og lånte derfor til brug for udbetalingen 2,8 mio. kr. af broderen, der efterfølgende også finansierede istandsættelsen.
I 2010 startede skattemyndighederne en nærmere kontrol af de økonomiske forhold hos den bror, der havde lånt de mange penge. Kontrollen viste et meget stort antal pengeoverførsler mellem brødrene. Netto havde huskøberen således i 2006 fået overført 1.969.000 kr. og året efter 2.050.000 kr. fra sin bror.
Brødrene forsøgte i fællesskab at godtgøre, at lånene faktisk var blevet tilbagebetalt i 2008 via en række transaktioner mellem forskellige selskaber, som de var involveret i. Skattemyndighederne lod sig imidlertid ikke overbevise, men fandt, at der reelt var tale om gaver, som den låntagende bror var skattepligtig af. Dette blev efterfølgende tiltrådt af både Landsskatteretten og senest byretten. Der blev i denne forbindelse lagt vægt på, at der ikke forelå noget lånedokument og heller ikke en form for mellemregningskonto, hvoraf bevægelserne i brødrenes mellemværende fremgik. Dommen er anket.
Kommentar
For god ordens skyld bemærkes, at en skriftlig låneaftale ikke i sig selv udgør noget værn mod beskatning, hvis det ligger mere eller mindre fast, at det aldrig har været hensigten, at et lån skulle betales tilbage. Se nærmere herom i denne tidligere artikel.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.