Reglerne om skattefri spaltning af selskaber er et fantastisk regelsæt, som kan bruges i mange sammenhænge, men de skal følges til punkt og prikke. Skattestyrelsen fortolker reglerne ganske restriktivt.
Skattelovgivningen tilbyder en bred vifte af muligheder i forhold til at omstrukturere virksomheder, der drives i selskabsform. Skattefrit vel at mærke. Det gælder i første række i følgende situationer:
- Stiftelse af holdingselskaber via skattefri aktieombytning
- Stiftelse af datterselskaber via skattefri tilførsel af aktiver
- Sammenlægning af selskaber via skattefri fusion
- Deling af selskaber via skattefri spaltning
Anledningen til en omstrukturering kan enten være kommerciel, eller den kan være forberedelse til et fremtidigt generationsskifte. I begge tilfælde er målet, at der opnås en selskabsstruktur, som er mere hensigtsmæssig end den nuværende, og som kan realiseres, uden at der skal skaffes likviditet til betaling af skat.
Prisen for at nå dette resultat består i, at omstruktureringen skal ske efter faste regler, at der ofte – men ikke altid – kræves forudgående tilladelse fra skattemyndighederne, og at ejerforholdene kan blive fastlåst i en periode på tre år efterfølgende.
Spaltning
En skattefri spaltning kan ske på to måder. Enten ved at det spaltede selskab helt forsvinder – opløses uden likvidation – og dets aktiver og gæld overføres til et eller flere eksisterende eller nye selskaber. Eller ved at det spaltede selskab fortsætter, men ved spaltningen overfører en del af sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber.
I sidstnævnte tilfælde – altså hvor det spaltede selskab fortsætter – skal de aktiver og passiver, der tages ud af dette, tilsammen udgøre en virksomhed eller en gren af en virksomhed. Dette krav fortolkes ganske restriktivt. Det viser en ny afgørelse fra Skattestyrelsen.
Afgørelsen om entreprenørvirksomhederne
Sagen handlede om en mellemstor entreprenørvirksomhed med speciale inden for jord- og kloakarbejde samt opgravninger til fjernvarme. Selskabet havde et meget stort antal store og kostbare maskiner, herunder dumpere, rendegravere, gummigeder, minigravere og gravemaskiner. Den bogførte værdi af den samlede maskinpark, der omfattede mere end 400 aktiver, udgjorde knap 40 mio. kr.
Selskabet var ejet af to anpartsselskaber, hvoraf det ene drev en nogenlunde tilsvarende entreprenørvirksomhed gennem et andet selskab. Ejerne ønskede nu at sammenlægge de to virksomheder. Dette skulle ske via skattefri grenspaltninger af de eksisterende selskaber, men således at alle maskinerne i det største af selskaberne skulle forblive i dette, som herefter skulle leje disse ud til det nye selskab. Begrundelsen for at beholde materiellet i det gamle selskab var blandt andet, at man gerne ville undgå besværet og omkostningerne ved at skulle omregistrere maskinerne til et nyt cvr-nr.
Skattestyrelsen afslog imidlertid at give tilladelse til skattefri spaltning på denne måde. Det skete med henvisning til, at selskabet ikke hidtil havde drevet leasingvirksomhed med materiellet, som derfor var en integreret del af entreprenørvirksomheden. Grenkravet var derfor ikke opfyldt, hvis materiellet ikke blev taget med over i det nye selskab.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.