En ny afgørelse fra Landsskatteretten viser, at beskatning af vennetjenester nok er en sjældenhed, men ingenlunde er udelukket. Heller ikke blandt erhvervsdrivende, som får en hjælpende hånd i deres forretning.
Den aktuelle sag handlede om en tøjbutik, hvis indehaver havde været sygemeldt og modtaget sygedagpenge i det meste af 2012, men som desuagtet havde været åben hele året, uanset at den blev drevet uden ansatte. Forklaringen på dette var, at indehaveren under sin sygdom, havde fået seks venner og bekendte til på skift at passe butikken, hvilket de havde gjort uden at modtage betaling for arbejdet.
Skattestyrelsen havde opgjort værdien af den samlede familie- og vennetjeneste til et beløb på 151.600 kr., idet indehaverens sygdomsfravær havde udgjort 1.516 arbejdstimer, og timelønnen skønsmæssigt var ansat til 100 kr.
Sagen for Landsskatteretten angik to spørgsmål. For det første om det var med rette, at forretningsindehaveren var blevet beskattet af værdien af vennernes hjælp. For det andet om han var berettiget til fradrag for et tilsvarende beløb, sådan at han blev stillet som om, at han faktisk havde udbetalt (fradragsberettiget) løn til hjælperne, men efterfølgende fået pengene tilbage som en (skattepligtig) gave.
I sin afgørelse fastslog Landsskatteretten, at det var med rette, at klageren var blevet beskattet af værdien af vennernes hjælp, da det havde givet ham en formuefordel. Og Landsskatteretten mente ikke, at han var berettiget til et tilsvarende fradrag, da han ikke havde været retligt forpligtet til at betale for hjælpen. Du kan læse afgørelsen her.
Kommentar til afgørelsen
På grund af hjælpens meget betydelige omfang, er det ikke overraskende, at Landsskatteretten var enig med Skattestyrelsen i, at ejeren var skattepligtig af værdien af vennernes hjælp. Derimod synes Landsskatterettens begrundelse – for ikke at indrømme ejeren et fradrag af tilsvarende størrelse – ikke særlig overbevisende. Det kunne derfor være interessant, hvis afgørelsen blev indbragt for domstolene. Det er uvist, hvorvidt det sker.
Hjælpen blev i den konkrete sag ikke ydet af nærtstående familiemedlemmer. Havde dette været tilfældet, ville der ikke være sket beskatning af værdien. I stedet skulle der have været betalt gaveafgift, hvis værdien de enkeltes arbejdsindsats havde oversteget bundgrænsen for gaver, hvilket den næppe havde gjort for nogen af dem.
Det fremgår ikke af afgørelsen, hvorvidt Skattestyrelsen havde beskattet de seks hjælpere af værdien af det arbejde, som de havde udført i tøjforretningen. Dette er dog ikke sandsynligt. Skattestyrelsen er heldigvis generelt tilbageholdende med at beskatte borgere af penge, som de rent faktisk ikke har tjent. Ikke desto mindre sker det en gang i mellem. Fx findes der flere afgørelser, hvor forældre er blevet beskattet af en skønsmæssig lejeindtægt, fordi de har lejet en lejlighed ud til deres barn for et beløb under markedslejen.
Vennetjenester i privatsfæren
Da de nuværende skatteregler om vennetjenester blev lovfæstet i 2012, fastslog den daværende skatteminister, at der skal betales enten skat eller gaveafgift af værdien af væsentlige vennetjenester i privatsfæren. Hvis fx en pensioneret tømrer således hjælper sin datter og svigersøn med at bygge et nyt hus, kan dette derfor i princippet få skattemæssige konsekvenser for det unge par, hvis der er tale om en betydelig arbejdsindsats over en længere periode fra faderens/svigerfarens side.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.