I en ny byretsdom fik et selskab nægtet fradrag for en del af et tab på en kunde, fordi selskabets moderselskab havde dækket dette. Dækningen blev ikke anset for et skattefrit koncerntilskud. Dommen er heldigvis anket.
Et moderselskab beskattes ikke af udbytte fra et datterselskab, som til gengæld ikke har fradrag for udbytteudlodningen. Omvendt har et moderselskab ikke fradrag for et tab på et tilgodehavende hos et datterselskab og heller ikke for et tilskud til et sådant. Til gengæld er et datterselskab ikke skattepligtig af en gevinst på en koncernintern gæld og heller ikke af et koncerninternt tilskud.
Formålet med disse regler er, at pengeoverførsler mellem sambeskattede selskaber altid skal kunne ske på skattemæssig neutral basis. Derfor er der næppe heller nogen, der hidtil har tillagt udformningen af de hyppigt forekomne støtteerklæringer mellem koncernforbundne selskaber nogen større betydning. En ny dom viser, at dette kan være problematisk, og at man groft sagt kan risikere at sætte sig mellem to stole.
Betydningen af en støtteerklæring
Sagen angik et dansk selskab, der – ligesom sit tyske moderselskab – drev virksomhed med udlejning af lastbiler og trailere blandt andet til en tysk kunde, som havde store økonomiske problemer og derfor ikke var i stand til at betale de løbende leasingydelser i takt med, at disse forfaldt. Det danske selskab opbyggede herved et meget stort tilgodehavende hos den tyske kunde.
På foranledning af det danske selskabs revisor udstedte det tyske moderselskab en erklæring, hvori det lovede at ville overtage og udligne det tab, som det danske selskab måtte få på sin tyske kunde, hvis denne gik konkurs. Erklæringen blev alene udstedt for at undgå, at revisoren måtte tage forbehold i sin erklæring på selskabets regnskab.
Den tyske kunde gik rent faktisk senere konkurs, og moderselskabet overførte derfor et beløb på ca. 5,7 mio. kr. til det danske selskab til delvis dækning af tabet. Regnskabsmæssigt blev beløbet indregnet i resultatopgørelsen som en regulering af tabet på debitoren, mens det skattemæssigt blev anset for et skattefrit koncerntilskud.
Heri var skattemyndighederne ikke enige. De gjorde gældende, at betalingen også skattemæssigt skulle medregnes ved opgørelsen af tabet på debitoren. Dette blev tiltrådt først af Landsskatteretten og senest også af byretten.
Retten begrundede sin afgørelse med, at erklæringen efter sin ordlyd måtte forstås som en indeståelse fra moderselskabet om dækning af datterselskabets mulige tab på en bestemt kunde og således havde en kautionslignende karakter. Denne forståelse bestyrkedes af, at moderselskabet også havde udstedt mere generelle støtteerklæringer for datterselskabet, ligesom dette regnskabsmæssigt havde indregnet betalingen fra moderselskabet i resultatopgørelsen og ikke over egenkapitalen, sådan som årsregnskabsloven foreskriver for koncerntilskud.
Kommentar
Der er ikke megen tvivl om, at revisorforbeholdet også kunne være undgået ved en anden udformning af erklæringen, ligesom betalingen regnskabsmæssigt nok også uden videre kunne være posteret på egenkapitalen. Set i det lys forekommer dommen derfor hård, og den bør mane til eftertanke i de ganske mange koncerner, som anvender støtteerklæringer. I hvert fald indtil udfaldet af ankesagen kendes.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.