Det forhøjede fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger har umiddelbart ikke den store betydning. Slet ikke for mindre og mellemstore virksomheder, som nok har større glæde af ordningen med negativ skat.
Folketinget vedtog sidste år et forslag fra regeringen om at give virksomhederne et øget incitament til at forske og udvikle. Det skete ved en lovændring, der giver virksomhederne skattefradrag for et større beløb end deres faktiske R&D-omkostninger. Det ekstra fradrag udgør 10 %, men indfases over en årrække. I både 2018 og 2019 kan der ”kun” fratrækkes 101,5 % af de afholdte udgifter. Først fra 2026 kan der fratrækkes 110 %.
Skatteværdien af det ekstra fradrag udgør i 2018 og 2019 beskedne 3.300 kr. for hver 1 mio. kr., som virksomheden afholder i forsøgs- og forskningsudgifter. Når ekstrafradraget er fuldt indfaset, vil skatteværdien udgøre 22.000 kr. for hver 1 mio. kr.
De omfattede udgifter
Ved forsøgs- og forskningsudgifter forstås i skattemæssig henseende i første række de udgifter til udviklingsarbejde, som knytter sig til virksomheden. Det vil sige arbejde, hvor videnskabelig eller teknisk viden anvendes til at fremstille nye eller forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer og tjenesteydelser. Omfattet er også grundforskning forstået som originale undersøgelser for at opnå ny viden og forståelse af videnskabelig karakter.
R&D-omkostninger omfatter primært lønudgifter, udgifter til materialer og råstoffer samt udgifter til leje af fx laboratorier. Finansieringsudgifter samt udgifter til indkøbt forskning, som er udført af andre, såvel som udgifter til køb af patenter og knowhow er godt nok omfattet af det skattemæssige R&D-begreb, men giver ikke ret til forhøjet fradrag. Derimod er udgifter til anskaffelse af maskiner og inventar, der anvendes i forbindelse med udviklingsarbejdet, omfattet af reglerne.
Udbetaling af negativ skat
Selskaber, der afholder udgifter til forskning og udvikling og som har underskud, kan få udbetalt et beløb svarende til 22 % (skatteværdien) af de afholdte R&D-omkostninger, dog højst 22 % af det skattemæssige underskud, hvis dette er mindre. Der kan for hvert år højst udbetales 5,5 mio. kr., svarende til 22 % af 25 mio. kr.
Hvis selskabet får udbetalt negativ skat, nedsættes selskabets skattemæssige underskudssaldo med et beløb svarende til beregningsgrundlaget for det udbetalte beløb. Udbetalingen er således udtryk for en fremrykning af underskudsudnyttelsen, men beløbet skal ikke tilbagebetales, hvis selskabet lukker.
Udbetalingen af negativ skat foretages alene på grundlag af faktiske udgifter. De nye regler om forhøjet fradrag for R&D-omkostninger får således ikke betydning i forhold til udbetalingen af negativ skat. Den del af et skattemæssigt underskud, som kan henføres til et forhøjet fradrag, kan dog fremføres til modregning i overskud i et senere indkomstår efter de almindelige regler herom.
Heller ikke i forhold til reglerne om udbetaling af negativ skat er udgifter til køb mv. af patenter og knowhow omfattet. Det har Landsskatteretten for nylig fastslået i en afgørelse, som angik en biotech-virksomhed, der arbejdede med udvikling af medicin til bekæmpelse af cancer, og som havde afholdt betydelige udgifter i forbindelse med patentansøgninger. Disse kunne ikke danne grundlag for udbetaling af negativ skat.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.