Normalt gives der en pæn rabat på bøden, hvis en borger selvanmelder sit skattesnyd, men det gælder ikke, hvis han eller hun først går til bekendelse, når jorden begynder at brænde.
Bevidst skattesnyd straffes som udgangspunkt med en bøde, der normalt beregnes som én gange den del af den unddragne skat, som ikke overstiger 60.000 kr., og to gange den del af den unddragne skat, som overstiger dette beløb. Hvis den unddragne skat samlet overstiger 250.000 kr., nedlægges der normalt påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde på én gange hele den unddragne skat. Ud over bøden skal borgeren naturligvis også efterbetale skatten + restskattetillæg og morarenter af den ikke angivne indkomst. Du kan læse mere om reglerne for bødeberegning i denne artikel fra Depechen 2018, nr. 5.
Hvis en borger selvanmelder sit skattesnyd, gives der normalt pæne rabatter. Overstiger den unddragne skat ikke 100.000 kr., gives således slet ingen bøde. Sagen er afgjort, når skatten af indkomsten er betalt.
Overstiger skatten 100.000 kr., men ikke 250.000 kr., nedlægges der normalt påstand om en bøde på én gange den unddragne skat, men ingen frihedsstraf. Overstiger skatten 250.000 kr., men ikke 500.000 kr., nedlægges der normalt påstand om en betinget frihedsstraf samt en tillægsbøde på ½ gange den unddragne skat. Overstiger den unddragne skat 500.000 kr., nedlægges der normalt påstand om en ubetinget frihedsstraf og en tillægsbøde på ½ gange den unddragne skat.
De markante rabatter gælder ikke, hvis selvanmeldelsen først sker efter, at skattemyndighederne har fået færten af skattesnyderiet. Det viser en nylig offentliggjort dom fra Østre Landsret.
Sagen om de udenlandske medarbejderaktier
Sagen handlede om en tidligere salgs- og marketingchef i en større virksomhed, som i årene 2005 - 2011 havde undladt at indberette til skattemyndighederne, at han fra sin arbejdsgivers udenlandske moderselskab var blevet tildelt en række medarbejderaktier.
Der var tale om en årlig tildeling, og aktierne havde hver gang været bundet i en periode. Salgschefen fik hvert år besked fra en udenlandsk bank om, hvor stor en mængde han kunne få frigivet. Provenuet blev indsat i samme udenlandske bank, hvor han over flere gange hævede dem kontant og altid i danske kroner. Der var ikke talt om skat, men han gik ud fra, at hans danske arbejdsgivere klarede dette ligesom med skatten af hans firmabil og telefon. Han henvendte sig først til skattemyndighederne i november 2014, da han fra en tidligere kollega havde hørt, at der var problemer med beskatningen.
I byretten blev manden idømt tre måneders betinget fængsel på vilkår af 80 timers samfundstjeneste og en tillægsbøde på 250.000 kr. svarende til ½ gang den unddragne skat (nedrundet). Denne straf blev ved landsretten hævet til betinget fængsel i fem måneder på vilkår af 100 timers samfundstjeneste og en tillægsbøde på 500.000 kr., idet retten fandt, at manden alene meldte sig til skattemyndighederne, fordi han var blevet bekendt med, at disse var på vej med en undersøgelse af forholdene omkring aktieordningen.
Den ikke selvangivne aktiegevinst udgjorde et samlet beløb på 976.910 kr. I økonomisk forstand endte sagen ikke desto mindre med en samlet regning på nok omkring 1,3 mio. kr., bestående af selve skatten af indkomsten med 524.986 kr., af bøden på de 500.000 kr., af restskattetillæg og morarenter med et beløb på formentlig omkring 150.000 kr. samt af sagsomkostninger med et samlet beløb på næppe under 125.000 kr.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.