Der er stadig tid at løbe på. De nye regler om højere gave- eller arveafgift ved overdragelse af virksomhedsandele træder først i kraft til nytår. Og der kommer heldigvis ikke nogen topskat på arv.
Skatteministeren har nu fremsat det lovforslag, der skal tilbagerulle den nedsættelse af arve-/gaveafgiften for andele i visse erhvervsvirksomheder, som den tidligere regering gennemførte. En lempelse der har betydet, at den normale afgift på 15 % over en årrække er blevet nedsat til 6 % i 2019, og som i 2020 stod til at skulle nedsættes til 5 %. Nu rulles nedsættelsen tilbage, så afgiften for virksomhedsandele igen bliver på 15 % ligesom for øvrige aktiver.
På trods af at tilbagerulningen givetvis begrædes af mange erhvervsfolk, så rummer lovforslaget også enkelte gode elementer.
På positivsiden
Selvom regeringen har varslet lovforslaget lige fra sin tiltræden i juni, så er skatteministeren ikke faldet for fristelsen til hverken at lynfremsætte lovforslaget eller til at give dette umiddelbar virkning. De nye regler får først virkning fra nytår. Dermed er der stadig tid at løbe på for dem, der gerne vil udnytte den nuværende noget lavere afgiftssats.
Et andet positivt element er, at tanken om en særlig topskat på arv synes opgivet. I Socialdemokratiets oprindelige plan indgik ellers ikke bare en tilbagerulning af lempelsen for virksomhedsandele, men planen indebar også, at den normale sats på 15 % skulle forhøjes til 30 % for al arv over 3 mio. kr., jf. denne artikel om deres oprindelige forslag. Dette indgår imidlertid ikke i det nu fremsatte lovforslag.
En tredje positiv ting er, at arvinger og gavemodtagere fremover får et retskrav på at kunne få henstand med betalingen af afgift, sådan at denne kan betales med lige store årlige afdrag over en periode på 30 år. Henstanden bliver dog ikke gratis. Den skyldige afgift vil således blive tillagt en årlig rente, der vil udgøre 2,7 % (2019-niveau), og som skal betales sammen med det årlige afdrag.
Værdiansættelse af virksomhedsandele
Der har været sagt og skrevet meget om, at forhøjelsen af afgiften måske kunne modsvares af mere enkle og lempeligere regler for værdiansættelse af virksomhedsandele. Dette lægges der imidlertid ikke op til i lovforslaget. Tværtimod anføres det specifikt, at der vil skulle betales afgift af et beløb svarende til handelsværdien af de overdragne virksomhedsandele. Der er således ikke umiddelbar udsigt til, at de gamle skattekursregler for unoterede aktier – eller andre mere skematiske regler – igen kan komme på tale. Det er dog vores fornemmelse, at der stadig forhandles herom på Christiansborg.
Konsekvenser
For et dødsbo med en samlet formue på 10 mio. kr., hvoraf den ene million består af likvider, mens de ni millioner består af aktier i en familievirksomhed, vil arveafgiften med de nye regler stige fra 669.625 kr. til 1.455.705 kr., altså med 786.080 kr. (+117 %).
Med de givne forudsætninger ville afgiften med de nuværende regler kunne betales af den kontante del af arven. Med de nye regler vil arvingerne selv skulle finansiere 455.705 kr. Hvis disse penge kun kan hentes i virksomheden via en udbytteudlodning, vil dette kræve en udlodning på næsten 800.000 kr. for at give arvingerne et beløb, der efter skat er tilstrækkeligt til at dække den resterende arveafgift.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.