Årsregnskabsloven stiller ikke kun krav til, hvordan regnskabets poster skal indregnes og måles, men også til hvordan de skal præsenteres og placeres i årsregnskabet.
Højsæsonen for regnskabsaflæggelser er forbi, og inden en ny starter, giver vi her nogle tips til præsentationen på områder, som ofte giver udfordringer.
1. Skelnen mellem kort- og langfristet gæld
Der synes at være en tendens til, at fx varekreditorer, koncerninterne mellemværender og anden gæld automatisk betragtes som kortfristet gæld, hvilket de ikke altid er. Kun forpligtelser, der forfalder til betaling inden for et år efter regnskabsårets udløb, er kortfristede, og reglerne kræver, at der foretages en vurdering for hver enkelt gældspost.
2. Hvad er ”anden gæld”?
Udgangspunktet er, at ”anden gæld” kun omfatter medarbejderforpligtelser (skyldig løn, A-skat og feriepenge mv.) og gæld til det offentlige (skat, moms og afgifter).
Afsat revisorhonorar og mellemregninger med koncernselskaber mv. kan ikke henføres til denne post, medmindre de er af ubetydelig størrelse. Hvis skyldig selskabsskat udgør et væsentligt beløb, bør det præsenteres på sin egen linje i balancen.
3. Bruttopræsentation
Medmindre særlige bestemmelser tilsiger noget andet, så er hovedreglen i årsregnskabsloven, at de enkelte regnskabsposter skal præsenteres brutto. Det gælder også posteringer under egenkapitalen, som af og til ses præsenteret netto. Det kan fx være tilfældet med afskrivninger, der fragår de bundne reserver, herunder reserven for opskrivninger eller reserven for udviklingsomkostninger.
4. Klassifikation af mellemværender med kapitalandele
Tilgodehavender og gæld til henholdsvis associerede og tilknyttede virksomheder skal præsenteres særskilt i balancen. Det gælder også løbende samhandelsmellemværender, som i bogføringen ofte kan være placeret under enten varedebitorer eller leverandørgæld. Derudover skal der – ligesom for alle andre typer af mellemværender – tages stilling til, om der på aktivsiden er tale om et omsætningsaktiv eller et finansielt anlægsaktiv, og om der på passivsiden er tale om kort- eller langfristet gæld.
Du kan læse mere om den regnskabsmæssige behandling af koncernmellemværender i denne artikel.
5. Kapitalandele efter indre værdis metode
Præsentationen af poster i relation til kapitalandele, der indregnes efter indre værdis metode, giver ofte udfordringer. For sådanne andele skal posten i resultatopgørelsen ”Indtægter af kapitalandele” som hovedregel altid stemme med det, der overføres til reserven for indre værdi under resultatdisponeringen.
Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at reguleringer til reserven efter indre værdis metode skal ske via en særskilt linje i egenkapitalopgørelsen og ikke via resultatdisponeringen. Korrektioner som følge af fx udbytteudlodninger fra et datterselskab, eller fordi reserven genetableres efter at have været nul, skal således alle vises på særskilte linjer i egenkapitalopgørelsen.
Også præsentationen af kapitalandele med negativ indre værdi kan volde problemer. Se nærmere herom i denne artikel.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.