Ældre ægtepar med en samlet formue på over små 6 mio. kr. og aktiver i form af fx ikke-børsnoterede aktier, K/S-anparter og udlejningsejendomme kan have stor fordel af at kende reglerne for beskatning af dødsboer.
Hvad sker der, hvis man ved sin død efterlader sig aktiver, som man i levende live ikke kunne have solgt skattefrit? Det afhænger af formuen i boet. Hvis hverken brutto- eller nettoaktiverne i boet overstiger et beløb på 2.901.400 kr. (2019), skal skatten af de urealiserede avancer aldrig betales. Ligger formuen over grænsen, skal boet som oftest betale enten 42 % eller 50 % i skat af gevinsterne. Selv efter arveafgift kan der derfor være endog meget store beløb at spare ved at bringe formuen ned under beløbsgrænsen.
Bruttoaktiverne omfatter alle boets aktiver bortset fra et parcelhus eller en ejerlejlighed og måske et sommerhus (såkaldte ejerboliger), som afdøde kunne have solgt skattefrit. Nettoaktiverne omfatter boets samlede aktiver – også ejerboliger – minus gæld. Ved skifte efter en længstlevende ægtefælle, der har siddet i uskiftet bo, er grænsen det dobbelte – altså 5.802.800 kr.
Nedbringelse af formuen via gaver
Den nemmeste måde at nedbringe sin formue på er selvsagt ved at give gaver til sine nærmeste. Et ægtepar med tre børn, tre svigerbørn og seks børnebørn kan årligt give afgiftsfrie gaver til disse med 1.320.600 kr., hvis begge ægtefæller giver gaver. I løbet af bare fem år kan de på den måde nedbringe deres nettoformue med 6,6 mio. kr., hvis de ønsker det.
Gaver fra begge forældre kræver, at de begge har midler at kunne give af. Den ene ægtefælle kan således ikke give en afgiftsfri gave på vegne af den anden. Til gengæld er gaver mellem ægtefæller afgiftsfrie. Der er således intet til hinder for, at den ene ægtefælle kan give den anden et kontant beløb, for at denne selv kan give gaver. En sådan gave kræver endda ikke længere nogen gaveægtepagt.
For ægtepar, hvor formuen måske til dels er bundet i mursten, er det langt bedre – og i øjeblikket ikke specielt dyrt – at belåne huset for at give kontante gaver end at udfærdige såkaldte gavegældsbreve, hvori de erkender at skylde gavebeløbene. Sådanne gældsbreve anerkendes nemlig ikke uden videre som passiver i en boopgørelse. Det kan betyde, at boet bliver skattepligtigt, og at der skal betales arveafgift af hovedstolen.
Særeje giver fordele
For ægtepar, der både har særejer og et fælleseje, kan det være en fordel, hvis de aktiver, der ikke kan sælges uden skat, helt eller delvist er placeret i et fuldstændigt særeje. I tilfælde, hvor den ene ægtefælle dør, og den efterlevende ægtefælle vælger at hensidde i uskiftet bo med fællesejet, mens afdødes fuldstændige særeje skiftes, skal der nemlig ikke betales skat af aktiverne i dette, hvis værdien heraf ikke overstiger en af beløbsgrænserne for henholdsvis bruttoaktiver og nettoformue. Og når fællesboet til sin tid skal skiftes, gælder der angiveligt stadig en dobbelt beløbsgrænse i forhold til dette.
Ægtepar, der ikke har særeje, kan oprette sådanne ved at underskrive en ægtepagt, der skal tinglyses i personbogen. Ejer den ene ægtefælle et anpartsselskab, der oprindelig er stiftet ved indskud af 30.000 kr., men som måske nu har en egenkapital på 2 mio. kr., kan der således spares op mod 830.000 kr. i skat, hvis anparterne gøres til fuldstændigt særeje, som skiftes ved ejerens død, mens ægtefællen sidder i uskiftet bo med fællesejet. Opdeling af formuen bør dog kun ske i de tilfælde, hvor det ud fra en konkret vurdering er hensigtsmæssigt. Læs om vores rådgivning i forhold til dødsbobeskatning her.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Har du brug for rådgivning?
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.