Det afhænger af de konkrete omstændigheder, om et ulovligt aktionærlån skal beskattes som løn eller som udbytte. Det er størrelsen af hovedaktionærens almindelige løn, der er afgørende for klassificeringen.
Tilbage i 2012 blev der indført regler om beskatning af ulovlige aktionærlån. Reglerne gælder kun for personaktionærer med bestemmende indflydelse i selskabet – altså for hovedaktionærer og hovedanpartshavere – og giver en række praktiske udfordringer. Se eventuelt nærmere herom i denne artikel fra 2014.
I de tilfælde, hvor der skal ske beskatning, kvalificeres det hævede beløb som udgangspunkt som udbytte. Det vil sige til en marginalskat på 42 procent hos aktionæren. Hvis denne imidlertid er ansat i selskabet, og summen af hans eller hendes almindelige løn og de ulovlige hævninger ikke overstiger en rimelig aflønning, anses hævningerne dog som yderligere løn. Det betyder, at marginalskatten stiger til ca. 56 procent, men til gengæld får selskabet fradrag for de beskattede beløb.
SKAT har for nylig offentliggjort 2 kendelser fra Landsskatteretten, der illustrerer problemstillingen.
Beskatning som løn
Den første sag handlede om en hovedanpartshaver, som havde den uvane at lade selskabet betale for sine private udgifter over en mellemregning mod til gengæld ved hver lønudbetaling at lade nettolønnen blive i selskabets kasse til nedbringelse af samme.
SKAT havde beskattet hovedanpartshaveren af de i perioden fra den 14. august 2012, hvor de nye regler fik virkning fra, og frem til maj 2013 – hvor selskabet gik konkurs – foretagne bruttohævninger, der androg 157.617 kr. i 2012 og 111.507 kr. i 2013.
SKAT havde kvalificeret det skattepligtige beløb som yderligere løn, hvilket er lidt usædvanligt, da udgangspunktet som nævnt er udbyttebeskatning, og den hævede løn ikke var ubetydelig. Det kan ikke ud fra afgørelsen vurderes, om SKAT ved kvalificeringen havde henset til, at selskabet var gået konkurs og derfor ikke kunne udnytte sin fradragsret.
Hovedanpartshaveren påklagede afgørelsen til Landsskatteretten. Han mente ikke, at der var grundlag for beskatning og slet ikke som løn. Landsskatteretten stadfæstede dog afgørelsen i sin helhed. Det skete med en bemærkning om, at lønnen og aktionærlånet sammenlagt kunne anses for en rimelig aflønning.
Beskatning som udbytte
Den anden sag handlede om en anpartshaver, der havde 2 mellemregningskonti med sit selskab, hvorover han i 2013 og 2014 havde hævet henholdsvis 186.376 kr. og 175.839 kr. I hævningerne indgik tilskrevne, men ikke betalte, renter af mellemregningen.
Også i denne sag havde hovedanpartshaveren arbejdet for selskabet og ladet sin nettoløn indestå i selskabet som afdrag på gælden, men ligesom i den første sag mente SKAT ikke, at dette havde betydning, ligesom SKAT fandt, at den hævede løn i dette tilfælde var passende. De ulovlige hævninger blev derfor beskattet som udbytte.
Bortset fra en mindre beløbsmæssig nedjustering af det for 2013 skattepligtige beløb stadfæstede Landsskatteretten afgørelsen.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.