Landsskatteretten har i en usædvanlig kendelse givet et vognmandsfirma medhold i, at SKAT ikke kunne kræve beskatning af alle de udbetalte skattefrie godtgørelser alene på grund af bagatelagtige fejl hos firmaet.
En virksomhed må kun udbetale skattefrie godtgørelser – kørepenge og diæter - til sine ansatte, hvis virksomheden fører kontrol med, at de oplysninger, som medarbejderne afgiver til brug for udbetalingen, er korrekte.
Foretages en sådan kontrol ikke, bliver de udbetalte godtgørelser anset for skattepligtige. Ikke bare den konkrete udbetaling og ikke bare til den konkrete medarbejder, men som udgangspunkt samtlige udbetalinger til samtlige medarbejdere.
Nu har Landsskatteretten imidlertid trukket en streg i sandet og fastslået, at SKAT ikke kan kræve beskatning af samtlige udbetalte godtgørelser, hvis de begåede fejl kun er af bagatelagtig karakter.
Vognmandssagen
Sagen handlede om en mellemstor vognmandsvirksomhed, som i 2013 samlet havde udbetalt 1.560.633 kr. i skattefrie godtgørelser til dets chauffører.
SKAT havde ved et kontrolbesøg i virksomheden konstateret en række fejl i det materiale, der lå til grund for de udbetalte godtgørelser, herunder manglende oplysninger om start- og slutsted for mange af turene, udbetaling af godtgørelser ved ture under 24 timer (hvilket ikke er tilladt) samt uoverensstemmelse mellem antal timer ifølge ugesedler og tachografudskrift.
Landsskatteretten var for så vidt ikke uenig med SKAT om omfanget og karakteren af fejlene, men afviste ikke desto mindre, at samtlige godtgørelser på dette grundlag skulle anses for skattepligtige. Det skete med den begrundelse, at fejlene var af bagatelagtig karakter, som blandt andet skyldtes en forståelig misforståelse af rejsebegrebet, og at fejlene i øvrigt angiveligt kun udgjorde 0,2 % af de samlede udbetalte beløb.
Kommentar
Selv i virksomheder med gode vaner og procedurer kan det ikke undgås, at der i en travl hverdag sker fejl ved udbetalingen af skattefrie godtgørelser. Det er derfor glædeligt, at Landsskatteretten med den nye afgørelser fastslår, at der skal indrømmes virksomhederne en vis fejlmargen, før SKAT kan pålægge den hårdeste sanktion af alle ved at kræve beskatning af samtlige udbetalte skattefrie godtgørelser.
Isoleret set medfører en sådan afgørelse ganske vist ingen udgifter for virksomheden, fordi skattekravet rejses mod medarbejderne, men ofte vil disse efterfølgende rejse krav om kompensation for deres merskat, når denne er en følge af fejl i virksomheden. Derfor ender regningen ofte alligevel her og kan koste virksomheden dyrt, fordi den som udgangspunkt er nødt til at udbetale mere end det dobbelte i kompensation for, at det efter skat giver medarbejderne et beløb, der passer med deres restskat.
Afgørelsen efterlader naturligvis et spørgsmål om, hvad der skal forstås ved bagatelagtige fejl. Altså, hvor grænsen for den slags ligger. Der er næppe tvivl om, at SKAT vil fortolke afgørelsen meget snævert. Derfor anbefaler vi fortsat, at virksomheder, der udbetaler store beløb i skattefrie godtgørelser, gennemgår deres procedurer for den slags – eller lader en ekstern gøre det – for at sikre, at reglerne overholdes i videst muligt omfang.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.