Landsretten så reklame i et meget bredere perspektiv end både SKAT og Landsskatteretten. Derfor får dommen stor fremtidig betydning ikke mindst for mindre og mellemstore virksomheder med lokale sponsorater.
Østre Landsret har med en opsigtsvækkende dom sat punktum i den i medierne stærkt omtalte Kasi-sag. Og efter alt at dømme et endeligt punktum. Skatteministeren har således udtalt, at han ikke kan forestille sig, at dommen vil blive anket til Højesteret.
Sagens hovedspørgsmål var, hvorvidt det reelt var aktionærernes private interesser, der blev tilgodeset, da Kasi Group i sin tid indgik sponsoraftaler med fodboldklubben Brøndby IF og håndboldklubben AG København med den konsekvens, at der var tale om maskeret udlodning til disse. Eller om der forelå en forretningsmæssig begrundelse for indgåelsen af de på mange måder usædvanlige sponsoraftaler, der havde en samlet værdi på op mod 280 mio. kr.
Den oprindelige afgørelse
Landsskatteretten fandt ikke de indgåede sponsorater for erhvervsmæssigt begrundet og var således enig med SKAT i, at der forelå maskeret udlodning. Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med, at der var et misforhold mellem sponsoraternes størrelse og den reklame, som virksomheden opnåede i kraft af disse.
Landsskatteretten henviste herved i første række til, at selskabet alene reklamerede med sit navn og ikke for de smykker, som de solgte. Hertil kom, at den megen medieomtale af virksomheden i det hele taget kun havde en meget beskeden effekt på salget af smykker, idet disse udelukkende blev solgt i udlandet. Landsskatteretten anså det således ligesom SKAT for helt afgørende, at sponsoraterne ikke i det væsentlige var indgået for at stimulere salget af virksomhedens produkter.
Østre Landsrets dom
Landsretten nåede frem til det stik modsatte resultat og tilsidesatte dermed Landsskatterettens afgørelse.
Landsretten begrundede i forhold til Brøndby-sponsoratet sin dom med, at det var godtgjort, at sponsoratets størrelse ikke oversteg markedsprisen for et sådant, og at den usikkerhed, der er forbundet med en sådan vurdering, i øvrigt må komme virksomheden, der tegner sig for sponsoratet, til gode.
Landsretten henviste endvidere til, at sponsoraterne var egnet til ikke bare at gøre virksomheden kendt i Danmark, men også på sit hovedmarked i Tyskland, og at virksomheden udnyttede sponsoratet kommercielt. Endelig anså retten det for godtgjort, at sponsoraterne havde til formål at skabe grobund for nye aktiviteter i virksomheden og at tiltrække medarbejdere til denne. Dommen er endnu ikke offentliggjort på skat.dk.
Kommentar
Der kan mange steder i landet findes eksempler på sponsoraftaler, hvor det er tvivlsomt, om sponsoratet hjælper til at øge omsætningen i sponsorens virksomhed i større omfang. Havde Østre Landsret derfor stadfæstet kendelsen fra Landsskatteretten, ville SKAT kunne have brugt dommen som løftestang til at rejse et stort antal sager af denne art.
Dette skete ikke. Landsretten anlagde et meget bredere perspektiv for vurderingen af et sponsorats kommercielle betydning og fastslog tilmed nok så vigtigt, at den usikkerhed, der er forbundet med vurderingen af et sponsorats værdi, skal komme virksomheden til gode.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.