Bonus til funktionærer
Bonus til funktionærer
Der findes et utal af bonusordninger i landets mange virksomheder. Nogle er baseret på aktier. Andre på kontanter. Uanset arten er de næsten alle kendetegnet ved, at bonussen i modsætning til løn ikke udbetales løbende, men ofte først efter regnskabsårets udløb.
Bonus i form af aktieoptioner og lignende beskattes først på udnyttelsestidspunktet. Altså når medarbejderen udnytter sin ret til at købe eller tegne aktier til favørpris. Det skyldes, at aktieaflønning er undergivet særlige regler.
Tilsvarende gælder ikke for kontante bonusser. De har i skattemæssig henseende karakter af A-indkomst. Det betyder, at der skal afregnes kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag af sådan bonus senest 6 måneder efter, at medarbejderen har erhvervet ret til bonussen. Også selvom denne ikke er udbetalt endnu.
Denne regel giver en del praktiske udfordringer i forhold til funktionærer, fordi disse efter en særregel i funktionærloven normalt løbende erhverver ret til bonus og derfor er berettiget til en forholdsmæssig andel, hvis de fratræder deres stilling i et løbende regnskabsår.
Indeholdelse af kildeskat kan derfor ikke udskydes til udbetalingstidspunktet, selvom dette ville være mest praktisk. Det viser en ny afgørelse fra Skatterådet.
Den konkrete sag handlede om en global massemediekoncern med flere tusinde ansatte. Koncernen havde planer om at etablere et nyt kontant bonusprogram, der skulle udbetales over en årrække. Programmet indebar, at medarbejderne blev tildelt en bonus på mellem 85 % og 115 % af et nærmere aftalt beløb.
Skatterådet fastslog, at reglerne i funktionærloven betyder, at de heraf omfattede medarbejdere løbende ville erhverve ret til minimumsbonussen på 85 % af det tildelte beløb. Indeholdelse af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag i denne del kunne derfor ikke udskydes til udbetalingstidspunktet, hvis dette tidspunkt lå mere end 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet.
I praksis betød dette i det konkrete tilfælde, at virksomheden i månederne januar til og med juni skulle indeholde kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag af 1/12 af 85 % af bonusbeløbet, mens kildeskatten for månederne juli til og med december – tillige med kildeskat af bonus ud over minimumsbeløbet - kunne udskydes til januar måned i det efterfølgende år, hvor udbetalingen fandt sted.
Set fra medarbejdernes side blev resultatet derfor, at disse i år 1 skulle beskattes af halvdelen af deres minimumsbonus, uanset at de ikke fik udbetalt noget i dette år. Dette er selvsagt en likviditetsmæssig ulempe, men kan dog for nogle være en skattemæssig fordel, hvis deres normale løn ligger lige under topskattegrænsen. I år 2 skulle medarbejderne beskattes af restbeløbet. Altså af den faktiske bonus med fradrag af det i år 1 beskattede beløb.
Skatterådet fastslog afslutningsvis, at bonus til direktører, der ikke var omfattet af funktionærloven, i sin helhed skulle beskattes på udbetalingstidspunktet.