Den 1. april 2021 åbnes der for endnu en pulje i rækken af tilskudspuljer til grøn omstilling og specielt varmepumper.
Puljen er på 61 mio. kr. og kan ansøges af fjernvarmevirksomheder, hvor minimum 50 % af den eksisterende varmeproduktion i fjernvarmenettet er baseret på kul, olie eller naturgas.
Der kan søges om dækning af op til 15 % af omkostningerne dog max. 5 mio. kr.
Der er følgende betingelser for at kunne komme i betragtning til støtte:
- Varmepumpen skal være eldrevet.
- Varmekilden skal være vedvarende energi eller overskudsvarme.
- Minimum 50 % af varmepumpen skal fortrænge varmeproduktion baseret på kul, olie eller naturgas.
- Det skal sandsynliggøres, at projektet kan gennemføres inden for tre år.
På Energistyrelsens hjemmeside kan ansøgningsskemaet findes, og her kan der også findes oplysninger omkring de øvrige tilskudspuljer som stadig er åbne, men for nogles vedkommende er fuldt tegnede for nu.
Ansøgningsrunden for denne pulje løber fra 1. april til 1. maj 2021.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.