Fra åbenhedspolitik til effektiv whistleblowerordning: Hvorfor det er vigtigt

Fra åbenhedspolitik til effektiv whistleblowerordning: Hvorfor det er vigtigt

Som de fleste virksomheder formentlig er opmærksomme på, skal der oprettes en whistleblowerordning, hvis man har 50 ansatte eller flere. Dette krav trådte i kraft den 17. december 2023 – men der er stadig en lang række virksomheder, der ikke har fået oprettet en ordning. 
Er man underlagt kravet, og har man ikke en whistleblowerordning, kan man ifalde bødeansvar. Det vil vi naturligvis gerne hjælpe med at undgå. Mangler I stadig at få sat et ”flueben” ud for dette krav, så tag fat i vores specialister og hør nærmere om lige præcis den ordning, der passer til jeres virksomhed.

Selvom man ikke er underlagt et direkte krav om oprettelse af en whistleblowerordning, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan have stor glæde af at få oprettet en ordning. En whistleblowerordning er med til at styrke virksomhedens egenkontrol via en lang række specialister – nemlig virksomhedens egne ansatte. Det er oftest dem, der bemærker uregelmæssigheder og direkte ulovligheder som de første, og dermed kan de være med til at få disse observationer undersøgt nærmere.

Det at lave et ”whistleblow” kan for mange være utroligt grænseoverskridende og vil med stor sandsynlighed ikke blive foretaget, hvis det skal gøres ansigt til ansigt med den nærmeste leder. Her vil en mulighed for at kunne lave en anonym indberetning gøre det meget mere ”spiseligt” for whistlebloweren, og dermed også meget mere sandsynligt, at virksomheden vil få vitale oplysninger, der potentielt kan betyde afværgelse af store omkostninger eller tab.

Gennem de sidste år har vi været i kontakt med en lang række virksomheder, hvor man var uforstående over for, at man nu skulle underlægges krav om at have en whistleblowerordning, da ”man i virksomheden altid havde kørt en fuld åbenhedspolitik, og at man kørte den åbne dørs politik”, hvortil der blev spurgt: ”Hvor mange er så kommet ind gennem denne åbne dør?” – svaret var altid ”Ingen”. Blandet andet oplevede en virksomhed, der var underlagt kravet – og som netop havde påpeget, at de kørte ”den åbne dørs politik” – at få deres første alvorlige indberetning allerede syv dage efter whistleblowerordningen var indført – noget der gav stof til eftertanke.

Er man som virksomhed ikke underlagt det lovgivningsmæssige krav om indførsel af en whistleblowerordning, giver det stadig god mening at indføre ordningen, da det overfor de ansatte signalerer, at man som ledelse tager de ansattes bekymringer alvorligt. Det er alt sammen noget, der styrker de fleste virksomheders ambition om ”at være den bedste arbejdsplads”.

Har virksomheden oprettet en whistleblowerordning, er kravet p.t. at denne skal være tilgængelig for alle virksomhedens ansatte. Vi anbefaler dog, at den også stilles til rådighed for eksterne – herunder leverandører og kunder – da der også herfra kan komme vigtige informationer, der har indvirkning på virksomhedens økonomi og renommé.

Ser man på en whistleblowerordning som en forsikring – et produkt man køber, som man ikke håber at skulle bruge, men er glad for når det går galt – giver det måske mere mening. Her kan man så – til forskel fra en almindelig forsikring – udbrede sit dækningsområde ved at lade ordningen være offentlig, uden at det koster ekstra (mere værdi for de samme penge).

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, så ræk endelig ud til os og hør nærmere om vores løsningsmodeller.