Skærpede krav fra myndighederne – undgå toldsuspension
Virksomheder, der importerer og eksporterer varer, skal være opmærksomme på gældende lovgivning, der stiller krav til deres egne kompetencer samt korrekte interne procedurer og processer.
Vi ser ind i en øget mængde data- og dokumentationskrav til import- og eksportangivelser og vi ved allerede, at en række produkter, kommer til at være underlagt yderligere krav, fx CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism) hvor der fx skal indhentes data fra leverandøren af varerne.
Toldmyndighedernes mulighed for toldkontrol og tilsyn stiger samtidig med, at toldarbejdet bliver mere og mere digitalt, hvilket stiller øgede krav til virksomhedernes procedurer og egenkontrol. Hvis det går galt, er der risiko for opkrævet told med tilbagevirkende kraft, sanktioner og tilbagekaldte bevillinger. Alt dette kan medføre betydelige udfordringer for jeres virksomhed og kan mærkes på bundlinjen.