Ny dom: Hvem er egentlig selvtilrettelægger og kan undtages fra at tidsregistrere?

Den 1. juli 2024 skulle alle lønmodtagere begynde at tidsregistrere deres daglige normtid. I henhold til arbejdstidsloven kan en lønmodtager, som bliver karakteriseret som ”selvtilrettelægger” undtages fra kravet om arbejdstidsregistrering. Det betyder derudover bl.a. også, at den pågældende lønmodtager/selvtilrettelægger ikke er omfattet af de særlige arbejdstidsregler og hviletidsregler. I en ny faglig voldgiftskendelse er vi blevet klogere på hvem der karakteriseres som selvtilrettelægger.  
Den konkrete sag omhandlende en specialkonsulent i et ministerie, som var ansat til 39 timer ugentlig, dog uden højeste arbejdstid. Selvom specialkonsulenten bl.a. selv kunne bestemme sine mødetider, hjemmearbejde, pauser, hvornår opgaver skulle løses og i hvilken rækkefølge, fandt opmanden, at specialkonsulenten ikke kunne betragtes som selvtilrettelægger. Dette blev begrundet med, at specialkonsulenten ikke have "væsentlig indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse", da selvtilrettelæggelsen af arbejdstiden skulle være forenelige med givne opgaver og tidsfrister. Kendelsen viser, at en vis fleksibilitet i arbejdet og ingen højeste arbejdstid ikke nødvendigvis er ensbetydende med selvtilrettelæggelsen, og at indflydelsen på arbejdstidens længde og arbejdets tilrettelæggelse skal have et ikke ubetydeligt omfang. 
 
Man skal som arbejdsgiver derfor være opmærksom på, at kendelsen tydeliggør, at definitionen af selvtilrettelæggerbegrebet skal fortolkes meget indskrænkende. 

Hos BDO står vi klar til at hjælpe jer med, hvad der gælder for jeres medarbejdere samt hjælpe jer med kategoriseringen af bl.a. selvtilrettelæggere. Vi hjælper derudover også med at se om jeres interne regler vedrørende arbejdstid og arbejdstidsregistrering er compliant. 

Vi kan kontaktes via kontaktoplysningerne i højre side.