ESG-rapportering for praktikere - del 1. og 2.
ESG-rapportering for praktikere - del 1. og 2.
I en tid hvor bæredygtighed bliver stadig vigtigere, er det ikke længere nok for virksomheder at levere til rette tid og pris. Deres indvirkning på mennesker, klima og miljø skal også dokumenteres. Flere virksomheder vælger derfor at udarbejde bæredygtighedsrapporter, som struktureres indenfor tre hovedområder: Environment (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (ledelse).
Nyt kursus i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus
For at hjælpe virksomheder med at navigere i de nye krav, udbyder vi nu et kursus i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus. Kurset dækker centrale emner indenfor ESG-rapportering, herunder hvad der skal rapporteres, hvordan man arbejder med forbedringer, og hvordan en rapport kan udarbejdes. Uddannelsen indeholder praktiske øvelser og cases og afsluttes med en eksamen. Kurset giver ECTS-point, hvilket gør det ekstra attraktivt for deltagerne.Nye lovkrav fra EU
For store virksomheder i Danmark og resten af EU er ESG-rapportering nu blevet lovpligtigt. EU-direktiver stiller skærpede krav til indhold og format af disse rapporter, hvilket skal sikre ensartede, sammenlignelige og pålidelige informationer om klima, miljø, sociale forhold, menneskerettigheder og ligestilling. De nye standarder træder i kraft for børsnoterede selskaber (regnskabsklasse D) og et år senere for store regnskabsklasse C virksomheder.Indirekte påvirkning af mindre virksomheder
Mindre virksomheder, der leverer til de store, påvirkes også indirekte af disse krav gennem kundekrav i værdikæden. Rapporteringen er omfattende og kræver strategisk arbejde med bæredygtighed.Kursusdetaljer
Kurset gennemføres over syv undervisningsdage, startende i marts 2025. Det giver en grundlæggende viden om regler og rammer og hjælper virksomheder effektivt i gang med ESG-rapporteringen. Kurset henvender sig primært til praktikere, der arbejder med eller skal i gang med operationel ESG-rapportering.Kursets formål
• At give et overblik over bæredygtighed og -rapportering• At give indblik i værdikæders betydning for bæredygtighed
• At give indblik i GHG-protokollen, scope 1-3, miljømål mv.
• At forklare, hvad LCA er, og hvordan det hænger sammen med rapporteringskravene
• At illustrere, hvordan virksomheder opgør CO2-emissioner på virksomhedsniveau og produktniveau
• At beskrive, hvordan virksomheder kan dokumentere deres indsats for at blive mere bæredygtige
• At finde løsninger på udfordringerne”
Kurset er formel kompetencegivende efter- og videreuddannelse med ECTS-point, baseret på akademifagene ’Bæredygtig forretningsforståelse’ og ’ESG-rapportering
Pris:
Deltagerbetalingen er 2 x kr. 5.900 = kr. 11.800 per person. Dette beløb er tilskudsberettiget for målgruppen. (se under ”Tilskudsmuligheder”)Tilskudsmuligheder:
Er du faglært, ufaglært eller har du en uddannelse til og med professionsbachelorniveau? Og er du i job?Så kan du få dækket deltagerbetalingen på en akademiuddannelse med op til kr. 10.000 per år (ordningen gælder ikke ejerledere).
Og det er let at søge. Du udfylder en tro- og love-erklæring ved tilmelding og så klarer vi resten.
Eksempel: Er man i målgruppen for omstillingsfonden koster det kun den enkelte deltager kr. 3.410 (kr. 11.800 – kr. 10.000 = kr. kr. 1.800 + kr. 1.610 = kr. 3.410) + litteratur for hele forløbet.
Kursusdage
Programmet kommer ca. til at se sådan ud:
Dag 1:
• Introduktion til uddannelsen
o Forståelse for begrebet bæredygtighed
o Intro til ESG (CSRD)
o 17 verdensmål som virksomhedsmål
• Eksempler på en hvordan en ESG-rapport ser ud.
Dag 2:
• Læren om livscyklusser:
o Værdikæde forståelse
o Intro til Ellen MacArthur-modellen (sommerfuglemodellen)
o Introduktion til cirkulære forretningsmodeller
• Grøn omstilling og cirkulær økonomi
• Nye grønne forretningsmodeller
Dag 3:
• Introduktion til klimaberegning
• Virksomhedens GHG beregner og forståelse for Scope 1 -3
Dag 4:
• Virksomhedens sociale ansvar og samfundsansvar.
• Værdien i partnerskaber.
• Bæredygtig kommunikation.
Dag 5:
• De fem områder i ESRS E – Environment
o Klimaregnskab
o Hvad skal med?
o Datakvalitet
• Data indsamling til ESRS E1 – 5
Dag 6:
• S - Sociale forhold
• De 4 områder i ESRS S 1 – 4
• Hvem indbefatter de sociale dimension?
G- Governance
• Områderne i ESRS G1
• Eksempler på G og dataindsamling på G CSRDDD
Dag 7:
• Anden relevant EU-lovgivning
• Opsamling og rapportering
• Gennemgang af hvordan BDO arbejder med ESG rapportering