BDO opnår bedste imagemåling nogensinde
BDO opnår bedste imagemåling nogensinde
Hvert år udarbejder IFO – Instituttet for Opinionsanalyse – i samarbejde med Berlingske en imageanalyse på 100 af de stærkeste virksomheder i Danmark - målt på image.
Resultaterne fra årets analyse markerer endnu et skridt frem for BDO.
Over de seneste to år har BDO taget markante skridt op ad listen med 13 placeringer sidste år og 12 placeringer i år. Med fremgangen opnår BDO nu en placering som nr. 48 på listen over landets mest toneangivende virksomheder. Dette er BDO’s hidtil bedste placering på listen.
Placeringen betyder, at BDO nu også indtager en 3. plads blandt landets rådgivnings- og revisionshuse. Et resultat vi er stolte af.
Kort om Imageanalysen
Analysen er lavet af IFO, som for 22. år i træk har udarbejdet imageanalysen over de 100 største og mest toneangivende virksomheder i Danmark.
3.062 erhvervsledere har været med til at vurdere virksomhederne ud fra ni forskellige parametre; troværdighed, ledelse, kvalitet, medarbejdere, kommunikation, ansvarlighed, konkurrenceevne, finansiel styrke og innovation. Dette gør dermed denne analyse til den mest omfattende image-benchmark analyse i Danmark.